Hele ugen kan du i både Danskerbingo og Curlingklubben på P3 støtte Danmarks Indsamling 2020 – og vinde programmets daglige præmie. De to programmer dyster mod hinanden i en kamp om at hive flest donationspenge hjem. Dysten bliver afgjort i en episk duel til det store TV-show d. 1 februar på DR1.
Hvordan kan jeg donere til Danmarks Indsamling 2020 og samtidig heppe på Danskerbingo?
Alle dage i tidsrummet klokken 09.00 – 12.00 sender Danskerbingo på P3 indsamlingsradio. Mandag til fredag trækkes der hver dag en vinder af en dagspræmie.
Send en SMS i det nævnte tidsrum til 1212 med TOMBOLA. Det koster 25 kroner, der går til Danmarks Indsamling 2020.
Præmien udbydes af Danmarks Indsamling, c/o Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf. 35 25 92 00.
Vinderne af dagens præmie bliver udtrukket direkte i radioen i Danskerbingo på P3 mandag mellem klokken 9 og 12.
Hvordan kan jeg donere til Danmarks Indsamling 2020 og samtidig heppe på Curlingklubben?
Alle dage i tidsrummet klokken 14.00 – 16.00 sender Curlingklubben på P3 indsamlingsradio. Mandag til fredag trækkes der hver dag en vinder af en dagspræmie.
Send en SMS i det nævnte tidsrum til 1212 med VIND. Det koster 25 kroner, der går til Danmarks Indsamling 2020.
Præmien udbydes af Danmarks Indsamling, c/o Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf. 35 25 92 00.
Vinderne af dagens præmie bliver udtrukket direkte i radioen i Curlingklubben på P3 mandag mellem klokken 14 og 16.
Det store liveshow
Indsamlingskampen mellem Danskerbingo og Curlingklubben bliver afgjort lørdag d. 1 februar i det store indsamlingsshow på DR1.
Her kan du også støtte det program, du holder allermest af. Og mon ikke både Danskerbingo og Curlingklubben har et es eller to i ærmet.