Eksperter: Milliarder til miner hjælper ikke Afrikas fattige

Der bliver investeret mange penge i afrikanske lande, men i mange tilfælde er det ikke en særlig stor del af befolkningen, der får glæde af det. Kan der ændres på det paradoks?

Billedet her er fra et af CARE's projekter i Mozambique. Det skal udvikle landbruget i den fattigste del af landet. (Foto: CARE Danmark)

Mozambique er et af verdens fattigste lande, og derfor kan det måske undre, at landet samtidig er en af de nationer, der procentmæssigt har den højeste økonomiske vækst.

Ifølge tal fra Verdensbanken steg Mozambiques bruttonationalprodukt (BNP) med 7,2 procent i 2014, og det bringer landet højt på listen over årlig procentmæssig vækst i verdens lande.

Lars Buur er lektor ved Roskilde Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. Han har lavet flere forskningsprojekter om økonomisk udvikling i Afrika – blandt andet med udgangspunkt i Mozambique.

- I flere afrikanske lande er væksten kommet, fordi der er blevet investeret i naturresurser. De investeringer er meget store, og det kan tydeligt ses på BNP’et for flere lande, siger han.

Arbejdskraften kommer ofte fra udlandet

I Mozambique er der blandt andet investeret store summer i minedrift, men de penge kommer kun få til gode, og væksten skaber faktisk ikke mange arbejdspladser for den meget fattige del af befolkningen.

- Når produktionen først er kommet i gang, er der brug for højtuddannet arbejdskraft, som ofte kommer fra udlandet, siger Lars Buur.

Situationen er den samme i flere andre afrikanske lande. Det vurderer Knud Vilby, der er konsulent, forfatter og journalist, og som har arbejdet med udviklingsprojekter i Afrika i mere end 40 år.

Ifølge ham er det et stort problem, at mange regeringer ikke arbejder mere for, at den fattigste del af befolkningen får glæde af væksten.

- Skal man for alvor skabe velfærd i de afrikanske lande, skal man have et effektivt politisk system. Pengene skal bruges fornuftigt, så det gavner flest muligt, men det er en vanskelig proces i flere lande, og det tager lang tid at ændre på, siger Knud Vilby.

Regeringer ønsker ikke en stærk middelklasse

Ifølge Lars Buur gør mange afrikanske regeringer ikke nok for, at landets fattige befolkning kan få glæde og gavn af den økonomiske vækst.

- Hvis der skal skabes udvikling og bedre vilkår for mange, bør man investere i landbrug og mindre og mellemstore virksomheder. Men mange regeringer har ikke nogen interesse i, at der bliver opbygget en stærk middelklasse, som måske begynder at stille spørgsmålstegn ved magthaverne, siger Lars Buur.

Tilbage til Mozambique. Her er der altså økonomisk vækst, men bedømt på andre faktorer er landets situation slet ikke god.

FN’s Human Developnment Index retter fokus på landenes ”menneskelige udvikling” – blandt ved at se på udviklingen af for eksempel uddannelses- og sundhedssystemet og den forventede levealder.

Her er Mozambique placeret som nummer 180 af de 188 lande, der er på listen for 2015.

Gør millioner fra Danmark en forskel?

Flere danske hjælpeorganisationer har projekter i Mozambique. En af dem er CARE, der anslår at tre fjerdedele af befolkningen lever i dyb fattigdom.

Ved dette års Danmarks Indsamling bliver der ikke samlet ind til Mozambique, men det er der blevet ved nogle af de tidligere indsamlinger.

Spørgsmålet er så, om de penge har gjort en stor forskel. Knud Vilby tvivler på det.

- Det er fornuftige projekter, der får støtte, og der er mennesker, der får et bedre liv. Pengene er ikke ligegyldige, men skal man ændre på den kendsgerning, at væksten i Afrika lige nu er for de få, så kræver det milliarder til udviklingsprojekter. Og regeringen i Danmark er desværre ved at afvikle Danmarks internationale indsats i udviklingssamarbejdet, siger han.

Der vil altid være vindere og tabere

Spørger man Lars Buur, hvordan vi fra Danmark bedst hjælper de afrikanske lande med at skabe vækst, så er han ikke i tvivl.

Vores hjælp skal være målrettet mod at skabe udvikling af landenes landbrug og industri, og man er nødt til at erkende, at man ikke kan hjælpe alle i et fattigt land.

- Her i Danmark kan vi måske godt lide at hjælpe, hvis vi ved, at pengene går til grædende børn og familier i nød. Men måske er det ikke den form for hjælp, der for alvor nytter noget. Det lyder barskt – men sådan er det. Der vil altid være vindere og tabere, hvis et lands økonomi skal udvikle sig, og flest muligt på sigt skal have gavn af en vækst, fastslår Lars Buur.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk