Onsdagens præmier i 'Danmarks Indsamling på P4': Rejsegavekort på 20.000 kroner og festivalpakke til Jelling Musikfestival

Du kan hele ugen i ’Danmarks Indsamling på P4’ støtte indsamlingen – og vinde præmier. Alle hverdage i uge 4 har vi to lotterier, som indeholder alt fra oplevelser til gavekort.

(Foto: Jess Kraft)

Alle hverdage i tidsrummet klokken 10.00 – 12.00 sender vi programmet ’Danmarks Indsamling på P4’. Mandag til torsdag trækkes der hver dag en vinder af en dagspræmie og en timepræmie, mens der er to timepræmier fredag.

DAGSPRÆMIE PÅ P4

Et rejsegavekort på 20.000 kroner som kan bruges på safarioplevelser og rejser i Afrika eller rundrejser i Latinamerika og Asien.

Præmiebeskrivelse: Du kan for eksempel opleve:

Safarioplevelser og rejser i Afrika:

Du kan komme på safari og helt tæt på Afrikas vilde dyr og fascinerende natur. Du kan opleve Tanzania, Kenya, Sydafrika, Uganda, Namibia, Zambia eller Botswana. Der er mulighed for at kombinere safarioplevelser med badeferie: Tag på safari i Tanzania og badeferie på Zanzibar.

Rundrejser i Latinamerika:

Oplev rundrejser i Argentina, Cuba, Colombia, Brasilien, Peru, Costa Rica, Colombia, Mexico, Galapagos, Bolivia eller Chile. Du kan opleve Macchu Pichu og gå på Inkastien i Peru eller besøge Rio de Janeiro i Brasilien eller opleve Amazon-junglen.

Rundrejser i Asien:

Oplev rundrejser og badeferie i Thailand, Sri Lanka, Vietnam, Cambodia, Indonesien, Bali, Kina eller Laos. Oplev den gamle mur i Kina, sandstrande på Bali eller Ha Long-bugten i Vietnam.

Præmien er doneret af Afrika-safari.dk, Lamatours.dk og Asiatours.dk og har en værdi af 20.000 kroner.

Konkurrencebetingelser:

Kan ikke udbetales i kontanter. Er personlig for vinderen og kan ikke videresælges. Skal bruges på køb af rejse hos Afrika-safari.dk, Asiatours.dk, Lamatours.dk. Gælder i 1 år – dvs. rejsen skal bookes inden for 1 år, men rejsetidspunktet kan være længere ude i tiden.

Sådan vinder du dagens dagspræmie:

Send en SMS i det nævnte tidsrum til 1212 med teksten LOD. Det koster 150 kroner, der går til Danmarks Indsamling 2022.

Alle lotterier udbydes af Støttekomitéen til fordel for Røde Kors, c/o Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf. 35 25 92 00.

Alle, der sender en SMS med beskeden LOD til 1212 mellem mandag og lørdag, deltager samtidig i lodtrækningen om P4's DanmarksPræmie. Vinderen af den samlede præmie udtrækkes lørdag d. 29. januar i TV-showet på DR1.

TIMEPRÆMIE PÅ P4

En festivalpakke til Jelling Musikfestival 2022 for fire personer.

(Foto: Flemming Ege © www.ege-photo.dk)

Præmiebeskrivelse: Festivalpakken indeholder:

  • 4 x partoutbilletter til Jelling Musikfestival 2022 (25.-28. maj)

  • 1 x D´Angle Tyra-telt

  • Morgenbrød leveret til teltet i tre morgener

Præmien er doneret af Jelling Musikfestival og har en samlet værdi af 8.275 kroner.

Konkurrencebetingelser:

Kan kun benyttes på 2022-festivalen – hvis denne ikke afvikles grundet Covid-19, overflyttes præmien til det næstkommende år. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Sådan vinder du dagens timepræmie:

’Danmarks Indsamling på P4’ har dagligt en timelodtrækning. Send en SMS i det nævnte tidsrum til 1212 med teksten LOD. Det koster 150 kroner, der går til Danmarks Indsamling 2022.

Alle lotterier udbydes af Støttekomitéen til fordel for Røde Kors, c/o Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf. 35 25 92 00.

Du deltager samtidig i lodtrækningen om dagens dagspræmie – og P4's DanmarksPræmie hvor vinderen af den samlede DanmarksPræmie udtrækkes lørdag d. 29. januar i TV-showet på DR1.

Lyt med i 'Danmarks Indsamling på P4'

Vinderen af dagens timepræmie bliver udtrukket direkte i radioen i 'Danmarks Indsamling på P4' onsdag mellem klokken 10.00 og 12.00.

Vinderen af onsdagens dagspræmie findes torsdag i programmet 'Danmarks Indsamling på P4' kort efter kl. 10.07.