Overblik: Her er de 12 projekter i Danmarks Indsamling

Rent vand til kvinder i Zambia og iværksætterkurser til unge i Benin. De danske hjælpeorganisationers projekter i årets Danmarks Indsamling vil hjælpe mennesker i ekstrem fattigdom på flere forskellige måder.

Pengene fra Danmarks Indsamling går blandt andet til projekter i Laos, Sydsudan og Benin. (© BØRNEfonden)

Temaet for Danmarks Indsamling 2016 er ekstrem fattigdom. Pengene fra indsamlingen går til at hjælpe mennesker, der dagligt kæmper for at skaffe føde til sig selv og deres familie.

12 hjælpeorganisationer fokuserer derfor deres projekter på nogle af verdens fattigste lande i Afrika og Sydøstasien.

Her er et overblik over, hvordan og hvor projekterne hjælper:

ADRA (Malawi)

(Foto: ADRA Danmark)

Kend markedet, og sælg med større udbytte. Det er, hvad 3000 malawiske bønder skal lære med hjælp fra ADRA’s projekt i landet.

- Bønderne ved ikke noget om, hvor de kan tjene flest penge. Ofte sælger de f.eks. majsen, når priserne ikke er særlig gode, fordi de sælger, når de har brug for penge, siger ADRA’s programkoordinator for Malawi-projektet, Christian Sørensen.

ADRA vil derfor give bønderne kurser, så de selv kan undersøge markedet ved f.eks. at tage ind til byen og snakke med opkøbere om priser og efterspørgsel.

- Vi vil jo ikke give dem andet end gode råd og følge op med ekspertviden, når de har brug for det. Det er meget vigtigt, at vi ikke giver dem noget gratis, men at de selv står for det hele, siger Christian Sørensen.

Børnefonden (Benin)

(Foto: Kennet Islandi Havgaard / BØRNEfonden)

På landet i vestafrikanske Benin er der meget lidt – eller intet – arbejde at få. Derfor vil Børnefonden hjælpe unge mellem 15 og 25 år til at blive selvstændige virksomhedsejere eller få et job.

- Målet er, at vi får arbejdet med nogle unge, som kan tjene penge selv og dermed se mulighederne for et værdigt liv, siger Bolette Christensen, direktør i Børnefonden.

På grund af dårlige jobmuligheder søger mange unge ifølge Børnefonden mod byerne i Benin. Her ender de ofte med at leve et liv i slumområderne som prostituerede eller gadesælgere.

- Det er vigtigt at give dem mulighederne, der hvor de bor. Der har de meget, meget større chance for at lykkes. I det øjeblik de kommer ind til byerne, er det helt andre kompetencer, der er nødvendige, siger Bolette Christensen.

SOS Børnebyerne (Kenya og Tanzania)

(Foto: Anders Bobek / SOS Børnebyerne)

Enlige forsørgere i Nairobi og Dar-es-Salaams slum får nye toiletfaciliteter og kurser om børns udvikling. Det er nogle af målene for projektet i den kenyanske og tanzanianske hovedstad. SOS Børnebyerne vil i storbyernes slumkvarterer bygge såkaldte biosanitetscentre, hvor fattige familier kan komme på toilettet, få et bad og f.eks. blive tjekket for hiv.

I centrene vil organisationen også indrette lokaler til afholdelse af netværksgrupper – kaldet låne-spare-grupper - for enlige forsørgere, hvor de lærer at spare penge sammen, får kurser om børns udvikling eller får jobtræning.

- Vi adresserer selvfølgelig deres økonomiske problemer, men det er i lige så høj grad for at få folk ud af den sociale isolation, der følger med ekstrem fattigdom, siger Lene Godiksen, der er programrådgiver og ansvarlig for projektet i Kenya.

Røde Kors (Togo)

(Foto: Ingrid Nyström / Røde Kors)

Kvindegrupper kan ifølge Dansk Røde Kors være nøglen til at få familier i Togo ud af ekstrem fattigdom. Derfor går pengene fra Danmarks Indsamling blandt andet til et projekt i det vestafrikanske land.

- Vi har fundet ud af, at det er en rigtig god indgangsvinkel at styrke kvindernes færdigheder og selvværd. Derfor skal de lære at læse, skrive og regne samt på kursus i lederskab og lære teknikker til at øge deres indtægt, siger Elise Bjerkrheim, Desk Officer for Vest- og Central Afrika.

I grupperne får kvinderne dermed hjælp til at forbedre den lille forretning, mange af dem har, hvor de sælger afgrøder fra en køkkenhave, æg eller hjemmelavet stof.

- Hvis en kvinde ikke kan læse og skrive og ikke kan klare sig selv, kan hun heller ikke argumentere for, hvordan tingene skal foregå derhjemme, give den rigtige kost til sine børn eller se nødvendigheden af skolegang, siger Elise Bjerkrheim.

Care (Laos)

(Foto: Benjamin Pomerleau / CARE Danmark)

Bjergregionerne i det nordlige Laos er hjemsted for fattige bønder, og store mængder regn kan skylle afgrøderne væk, eller tørken kan udtørre dem.

- Bønderne bliver nødt til at have mere information om, hvornår de skal så og hvilke afgrødetyper, de skal bruge. Det har de ikke adgang til i dag. Så det bliver for meget et hasardspil om at sikre mad på bordet, fortæller programkoordinator i Care Danmark Morten Fauerby Thomsen.

Det nordlige Laos har kun én vejrstation, og den kan ikke lave sikre vejrudsigter. Samtidig kan vejret skifte meget hurtigt og være forskelligt fra år til år.

- Det handler om at kunne respondere på de risici, der måtte være omkring det ekstreme vejr. Så vil udbyttet på markerne blive højere og afgrøderne flere. Derudover vil de også få adgang til langsigtede vejrudsigter og landbrugsrådgivning, siger Morten Fauerby Thomsen.

Dansk Flygtningehjælp (Sydsudan)

(Foto: Ayo Degett / Dansk Flygtningehjælp)

I borgerkrigsramte Sydsudan vil man hjælpe flygtninge til at skabe egen indtægt og støtte lokale landmænd i at producere flere – og bedre – landbrugsprodukter.

- Nogle fødevarepriser ligger 150 procent over det normale. Samtidigt er flere sudanesiske flygtninge meget afhængige af humanitær assistance, og her har vi mulighed for at lave bæredygtige løsninger, siger programkoordinator for Sydsudan, Mette Marie Nøhr.

Dansk Flygtningehjælp vil i to udkantsområder uddele såsæd og haveredskaber til de fattigste flygtninge og lokale i området samt give træning i effektive landbrugsmetoder. De lokale landmænd får også forbedret såsæd, så udvalget af råvarer i området øges.

- Den største udgift er at indkøbe kvalitetssåsæd første gang og så at få det transporteret. Men vi håber på at undgå dette om et par år, fordi produkterne så eksisterer på det lokale marked, siger Mette Marie Nøhr.

Mellemfolkeligt Samvirke (Zambia)

(Foto: Dorte Tietze / Mellemfolkeligt Samvirke)

Nalolo-distriktet i Zambia er et af verdens fattigste områder. Indbyggerne lider af infektioner, underernæring og sygdomme på grund af mangel på rent vand. Mellemfolkeligt Samvirke vil styrke områdets kvinder i at arbejde politisk på at forbedre forholdene.

- Det handler om, at borgerne selv skal stille krav og presse på for en løsning af problemet med manglen på vand. Det kræver et bedre samarbejde mellem lokale græsrødder, lokalråd og regeringen, siger Dorte Tietze, landekoordinator for Zambia.

Organisationen vil f.eks- træne eksisterende kvindegrupper i at holde øje med vandforsyningen og gå i dialog med myndighederne, så regeringen afsætter flere resurser til de fattige områder.

Kvinderne får også viden om, hvordan man med simple metoder kan opsamle og opbevare regnvand samt rense forurenet vand.

Folkekirkens Nødhjælp (Cambodja)

(Foto: Folkekirkens Nødhjælp)

I Cambodja lever mange kvinder i fattigdom, og hustruvold er bredt accepteret i samfundet. Folkekirkens Nødhjælp vil støtte kvindegrupper, hvor kvinderne får hjælp til at spare op, får kurser i kvinders rettigheder eller får undervisning i, hvordan man dyrker jorden.

- Kollektivt ved de mere end som individer. Så det er med at få frigjort de ressourcer, de allerede har, og så støtte dem uanset om de arbejder videre politisk eller med deres økonomi, siger landeansvarlig for Cambodja, Peter Bo Larsen.

Kvinderne får blandt andet undervisning i at diskutere politik og ligestilling. Omkring halvdelen af cambodjanske kvinder mener, at hustruvold er i orden, så der er nok at tage fat på.

- De bliver skamfulde og føler, det er deres egen skyld og går derfor ikke videre med det. Så vi skal bevidstgøre dem om, at det (hustruvold red.) må man faktisk ikke, og man kan gøre noget ved det, siger Peter Bo Larsen.

Læger uden Grænser (DR Congo)

(Foto: Anne Sophie Bonefeld / Læger uden Grænser)

Med en effektiv behandling mod hiv kan en congoleser leve et nogenlunde normalt liv - det har Læger uden Grænser som mål at overbevise myndigheder og samfund om.

- Når den hiv-positive gravide kvinde bliver sat i behandling, mindsker vi risikoen for overførsel til det nyfødte barn, så barnet kan vokse op uden hiv, og barnet mister heller ikke sin mor, der kan leve et normalt liv, siger Jesper Hildebrandt Brix, direktør hos Læger uden Grænser i Danmark.

Der skal laves flere lokale centre i Kinshasas forskellige bydele for at give lettere adgang til hiv-tests, behandling og gratis medicin. Medarbejderne her er selv hiv-smittede og kan være med til at nedbryde stigmatiseringen omkring hiv og aids.

- Nogle steder bliver folk udstødt af deres familier, hvis de får hiv. Derfor er mange bange for at blive testet og få diagnosen. Men vi ved, at jo flere der kommer i behandling, jo mere åbent vil man i samfundet begynde at tale om hiv – og om, at det er muligt at leve et normalt liv, hvis man får sin medicin, fortæller Jesper Hildebrandt Brix.

Unicef (Madagaskar)

(Foto: UNICEF Danmark)

Mange madagaskiske piger bliver gift mod deres vilje, bliver tidligt gravide eller udsat for overgreb. Unicef vil derfor skabe bedre adgang til ordentlig uddannelse, der kan bryde de skadelige traditionelle kønsroller.

- De uddannede piger bliver senere gift, får færre børn, har større chancer for at få et job, men også bedre muligheder for at beskytte sig selv og deres familier mod sygdomme og overgreb, siger Karin Aaen, informationschef i Unicef.

I Madagaskar vil Unicef bygge fire nye cyklonsikrede skoler, give lærere efteruddannelse, støtte udsatte familier økonomisk og hjælpe Madagaskars skolemyndigheder med at sikre børnenes rettigheder gennem bedre lovgivning. Det er vigtigt, at projektet ikke bliver et Unicef-projekt, men at man samarbejder med de lokale aktører og tager hånd om børnenes liv.

- Det duer ikke at give børn adgang til nogle klasseværelser, hvis de ikke får en ordentlig undervisning, og familierne ikke har råd til at lade deres børn gå der, siger hun.

Red Barnet (Uganda)

(Foto: Søren Bo Poulsen / Red Barnet)

Kun fem procent af de unge i projektets distrikter færdiggør ifølge Red Barnet deres primære skolegang på grund af den ekstreme fattigdom.

En del af projektet er derfor at yde finansiel støtte til udsatte børn og unge, så de børn, der droppede ud tidligt, kan blive optaget i et opsamlingskursus, hvor de styrker læse- og regnefærdigheder. Dem, der droppede ud sent, vil man via lokale partnere give værktøjer og kurser i markedsrelevant håndværk og iværksætteri.

- Pengene går også til at dække omkostningerne til, at nogle af de unge får en plads på en af de offentlige erhvervsskoler eller lærlingeplads hos en lokal håndværker. En mulighed de ellers ikke ville have haft, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen, programansvarlig for Afrika.

- Deres hverdag ændres på den måde, at en pige, der f.eks. har været tvunget til at arbejde i hjemmet, kan få mulighed for at blive frisør, tjene sine egne penge og leve et liv mere i tråd med sine egne drømme, siger han.

IBIS (Liberia)

(Foto: Hanne Selnæs / IBIS)

Da ebola-krisen brød ud for få år siden, organiserede mange unge sig i små grupper for at oplyse om og forebygge sygdommen. Det store engagement vil IBIS nu bruge til at bekæmpe fattigdom.

- De unge i Liberia har det vildeste drive. Og får de redskaberne til at bruge det demokratiske system, sker der rigtig meget. I lande som Liberia mangler der en folkets stemme til at stille politikere til ansvar, siger Annelie Abildgaard, kommunikationschef i IBIS.

Projektet skal blandt andet finansiere computere, leje af lokaler og andre konkrete tiltag, som skal ruste de unge til den politiske kamp for bedre forhold.

- Vi får de stærkeste resultater, hvis de unge selv har en klar rolle i at definere, hvad de har brug for og prioritere initiativerne, siger Annelie Abildgaard.

Så langt rækker 150 kroner:

  • ADRA: Send en bonde på kursus i markedsanalyse i en uge.

  • BØRNEfonden: Send en ung beniner på iværksætterkursus i fem dage.

  • SOS Børnebyerne: Giv et barn skolematerialer og hygiejneprodukter som sæbe.

  • Røde Kors: Uddel 30 kilo tørkeresistent såsæd.

  • CARE: Giv en lille gruppe af småbønder en pengekasse og opsparingsbøger til regnskab.

  • Dansk Flygtningehjælp: Giv en flygtningefamilie en lille plantage med papayafrugter.

  • Mellemfolkeligt Samvirke: Giv vandmedicin, så 170 zambianere har adgang til rent vand.

  • Folkekirkens Nødhjælp: Giv to høns, som sikrer familien en ekstra indkomst ved salg af æg.

  • Læger uden Grænser: Udfør en hiv-test på 8 congolesere.

  • UNICEF: Uddel skoletasker med alle nødvendige hjælpemidler til 12 børn.

  • Red Barnet: Giv et 'startkit' med f.eks. sav, hammer og søm.

  • IBIS: Finansier 15 timers radio-talkshow om uddannelse og demokrati.

Facebook
Twitter