Professor: Sult påvirker børns intelligens

Kronisk underernæring påvirker intelligensen i sultramte lande og dermed den økonomiske udvikling.

Akut underernæring er livsfarlig og opstår ofte i forbindelse med akut sygdom, epidemier, hungersnød og katastrofer. (Foto: MADS NISSEN © Scanpix)

FN’s fødevareprogram vurderer, at 800 millioner mennesker på verdensplan er underernærede. Det står allerværst til i landene som Haiti, Zambia og Centralafrikanske Republik.

Langt de fleste af verdens underernærede er kronisk underernærede. Når man er kronisk underernæret, får man lige nøjagtig nok at spise til, at man ikke er sulten, men langt fra den næring, man behøver, fortæller professor i international ernæring ved Københavns Universitet, Henrik Friis

- Typisk er maden af så lav kvalitet, at man ikke får dækket sit energi- og næringsbehov. Det kan være ris og majs, der er fortyndet med vand. Det er folk, der sulter uden nødvendigvis at være sultne.

Påvirker skrøbelige landes udvikling

Den kroniske underernæring fører blandt andet til, at børn ikke bliver så høje, som de skal. Men det har også store konsekvenser for barnets udvikling af hjernen. Et problem, der kan være større end som så, når så mange fattige lande er præget af underernæring blandt befolkningen.

- Det er et ømtåleligt emne i ulandssammenhæng. Vi ved jo godt, hvor mange lande der har været plaget af sult, men det er politisk meget følsomt at tale om, at hele befolkninger er dårligere begavede. Men der er ingen tvivl om, at det er konsekvensen af kronisk underernæring.

Tilstanden bliver arvelig, når flere generationer har spist mad af samme lave kvalitet. Det bremser allerede fattige landes socioøkonimiske udvikling.

-Det er noget, der hæmmer hele familier og faktisk også det omgivende samfund. Landets socioøkonomiske udvikling bliver hæmmet, når der ikke er en sund arbejdsstyrke, siger Henrik Friis.

Facebook
Twitter