Torsdagens præmier i Glimmer og Indsamling: Aiasound Festival og østerssafari

Glimmer og Indsamling er P3’s helt eget Danmarks Indsamlingsprogram. Hele uge 4 samler værterne Anders Ugilt og Line Kirsten ind til Danmarks Indsamling 2022.

(© AiaSound Festival)

Mandag til fredag fra kokken 09.00 – 12.00 sender Glimmer og Indsamling indsamlingsradio. Hver dag udloddes der nye præmier, som du kan være heldig at vinde, hvis du støtter Danmarks Indsamling 2022.

Herunder kan du se, hvilke præmier der udloddes i torsdagens udgave af Glimmer og Indsamling.

Torsdagens dagspræmie i Glimmer og Indsamling:

Festivaloplevelse på AiaSound Festival i København

I torsdagens dagspræmie er der en festivaloplevelse på AiaSound Festival for fire personer. Vinderen får fire partoutbilletter og overnatning på hotel under hele festivalen. Der er vil være grøn transport til og fra festivalen og et AiaCard på 6.000 kroner, som kan bruges i festivalens madboder og barer.

Vinderen får derudover også et festivalkit pr. person, 1 x ‘vælg dit festivaloutfit’ fra AiaSounds partnere – samt en ‘The Experience Tour’, som viser AiaSound Festival fra backstageområderne.

Festivalen løber af stablen d. 11. - 13. august 2022.

Præmien er doneret af AiaSound Festival og har en værdi af 20.200 kroner.

Sådan vinder du dagspræmien i Glimmer og Indsamling på P3

Send en sms med teksten TOMBOLA til 1212 i det nævnte tidsrum. Det koster 25 kroner, der går til Danmarks Indsamling 2022.

Vinderen af dagens præmie bliver udtrukket direkte i radioen mellem klokken 09 og 12.

Onsdagens timepræmier i Glimmer og indsamling:

1 sæt Argon Audio FENRIS A4 aktive højtalere + 1 stk. Argon Audio TT3 pladespiller

(© HiFi Klubben)

En af torsdagens timepræmier er et sæt aktive højtalere og en pladespiller fra Argon Audio.

Argon Audio FENRIS A4 er kompakte aktive højtalere med hi-fi-lyd i ægte stereo, trådløs musik med Bluetooth, smart TV-lyd med HDMI og indgang til pladespiller. FENRIS har dedikeret pladespillerindgang med indbygget RIAA-forstærker.

Argon Audio TT-3 er en pladespiller fra Argon Audio. Argon Audio TT-3 er en hi-fi-pladespiller med pladetallerken i aluminium.

Særlige betingelser: Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Præmien er doneret af Hifi Klubben og har en værdi af 5.398 kroner.

Påskeæg for 5.000 kroner

(© Gavefabrikken)

Udover en pladespiller og et sæt højtalere, så er der også påskeæg for 5.000 kroner i dagens præmiepuljen.

Særlige betingelser: Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Præmien er doneret af GaveFabrikken og har en værdi af 5.000 kroner.

Tur til Fanø

Torsdagens anden timepræmie er en samlet pakke med et ophold på Fanø. Vinderen får to dages ophold på Badehotellet Fanø for to personer.

Vinderen skal på hjertemuslinge- og østerssafari med Oyster King, hvor der bliver serveret frokost på stranden. Om aftenen inviteres vinderen på gourmetmiddag på Restaurant Ambassaden.

Særlige betingelser: Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Præmien er doneret af Badehotellet Fanø, Ambassaden og Oyster King og har en værdi af 8.600 kroner.

Sådan vinder du timepræmierne i Glimmer og Indsamling på P3

Send en sms med teksten VIND til 1212 i det nævnte tidsrum. Det koster 25 kroner, der går til Danmarks Indsamling 2022.

Vinderen af dagens præmie bliver udtrukket direkte i radioen mellem klokken 09 og 12.