Her er årets nye julehits - fra Kylie til Carly

Her er de syv julesange, du skal sætte på repeat i stedet for Wham! i år.

P7-vært Jonas Gülstorff peger på syv nye jule-hits. Læs om dem nedenfor. (Foto: Steve Jurvetson © (CC) Flickr creative commons)

Der er stadig lang tid til den 24. december, men det er i den grad tilladt at begynde opvarmningen og komme i julestemning.

Men får du sætter autopiloten på og trykker play for Whams version af "Last Christmas", skal du lige høre, hvordan julen også lyder i år.

Her er syv af årets julehits:

Only You – Kylie Minogue

Kylie har lavet en duet med TV-værten James Gordon der i øjeblikket hitter med hans sjove carpool-karaoke videoer, hvor han synger duet sammen med kendte musikere der besøger hans talkshow. Det her er Mel & Kim anno 2015, og et ret smart træk af Kylie.

Merry Christmas Everybody - Train

Det kom nok bag på rigtig mange at Train ikke bare har lavet en julesang, men et helt album. “It's Christmas in Tahoe” er ikke for sjov. Pat Monahan er glad for jul og valgte selv at det skulle være en cover-version af Slade der var første single. Videoen er virkelig skør.

Celebrate Me Home - LeAnn Rimes & Gavin DeGraw

Gavin DeGraw spiller normalt rock, men her synger han en country-duet med LeAnn Rimes. Deres stemmer passer enormt godt sammen og det er nogle virkelig flotte harmonier. De var også tidligt ude med julen, da singlen allerede udkom i september.

This Christmas - Seal

Kunstnere som Christina Aguilera, Cee Lo Green og Destiny's Child har alle indspillet versioner af denne juleklassiker. Seal har taget tjansen i år og gør det overraskende godt. Desuden passer hans stemme perfekt til æbleskiver og glögg.

Last Christmas – Carly Rae Jepsen

Det er utroligt at Carly Rae overhovedet tør lave en coverversion af den største julesang nogensinde. Det er meget modigt... og om hun slipper godt fra det er vist en smagssag.

Have Yourself a Merry Little Christmas - Pentatonix

Hvis man kan huske acapella gruppen Vocaloca fra X-Factor, så kender man allerede den slags musik som Pentatonix laver. Deres bud på en julesang er en blanding af beatbox og gospelkor.

Every Day Is A Holiday - Katy Perry

Nummeret er lavet til en reklamefilm, så det er ikke ligefrem skrevet med julehjertet. Til gengæld er det er Duke Dumont der har produceret musikken, så tempoet er lige til dansegulvet og vil helt sikkert været et hit til årets julefrokost.

Har du en anden julesang fra 2015 som favorit? Så smid en kommentar med dit hit nedenfor!

  • Jonas Gülstorff er vært på P7 Mix og elsker popmusik.

  • Han var første gang musikvært som 17-årig i tv-programmet Puls.

  • Jonas har produceret over 20 plader, men har endnu ikke selv lavet en julesang.

Facebook
Twitter