663 bud på en ny Grand Prix-vinder

101 flere sange end sidste år var der kommet ind, da DR mandag kl. 12 lukkede for bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2011. Mød nogle af folkene bag sangene og få deres opskrift på en international Eurovision-vinder.

663. Så mange bud var der kommet ind, da DR mandag kl. 12.00 lukkede for bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2011.Det er 101 flere end fik sidste år. Og blandt dem kan nummeret være, som sikrer Danmark sejren i verdens største musikkonkurrence, Eurovision Song Contest, til maj næste år.En hemmelig jury skal nu udvælge i alt seks af disse sange til Grand Prix'et. Fire andre sange kommer fra kunstnere, som DR inviterer med på et wildcard. Hvor og hvornår konkurrencen præcis kommer til at finde sted, lover DR at afsløre snart.Håber på gennembrud- Jeg tror selv, min sang har en chance for at vinde i Tyskland. Den er fængende nok, og jeg har fået god respons fra alle, der har hørt den indtil videre, lyder det fra en af de håbefulde sangskrivere, Stephan Kronbak.Han beskriver selv sit nummer som "Bryan Adams-80'er-stil med elektroniske rytmer ind over og en poppet vokal", og han håber, at det kan give ham det store gennembrud som producer og sangskriver.- Jeg har en forhåbning om at sidde bag den store mixerpult på et tidspunkt - og rent faktisk gøre det til en levevej. Så må man melde sig til alle de konkurrencer, der er, siger Kronbak.Musik kender ingen grænserDet danske Grand Prix er også åbent for udenlandske sangskrivere, og det er på opfordring fra manden bag sidste års danske vindersang, Thomas G:son, at sangskriveren Gustav Eurén, har taget turen over Sundet.- Thomas opfordrede mig i går at tage til København og aflevere mine sange - det er derfor jeg har så travlt, siger han, mens han kæmper med at få pakket kuverterne med sine sange, inden klokken slår 12.- Jeg tror, at kærligheden til gode melodier er universel. De fleste af mine sange er alligevel på engelsk, og musikkens sprog kender ingen grænser, siger Eurén.Han har tidligere haft syv sange med i det svenske Grand Prix, og han tror, han har skrevet en vinder denne gang.- Jeg har et par stykker, der har internationalt vinderpotentiale, hvis de får de rigtige solister på og den rigtige indpakning.Sjovest at være sangskriverDer er flere velkendte navne blandt dem, som har afleveret sange denne gang.Claus Christensen var med til at skrive vindersangen i 2007, 'Drama Queen' med DQ, og 'Until We're Satisfied' med Kendra Lou, som fik en delt fjerdeplads i 2008. I 2009 var han selv solist med 'Big Bang Baby', og i 2010 var han med på kor på 'Come Come Run Away' med Kat og Silas.- Det ér sjovest at være sangskriver. Der slutter arbejdet, når Grand Prix'et starter. Så kan man sidde i baren og hygge - det kan jeg rigtig godt lide, griner han.Claus Christensen har afleveret fem bidrag i år.- Det er alt godt fra havet. Der er en ballade, der er én med gang i den, en klassisk Grand Prix-sang, og der også er noget rocket med, siger han.Og der kunne godt gemme sig en international vinder blandt sangene.- Der er især én af dem, jeg rigtig godt kan lide - en stor powerballade, helt klassisk Grand Prix. Og jeg har fået et tilsagn fra en utrolig dejlig sangerinde, som gerne vil synge den. Den kunne godt vinde det hele! Den skal sidde fast første gangChristina Schilling har haft sange med i Grand Prix'et i både Irland og Letland og blev nr. 2 i Dansk Melodi Grand Prix 2009 Hera Björks 'Someday'.- Sidste gang var det en kanon oplevelse fra start til slut. Søde mennesker, super god produktion - en fest, siger Christina Schilling.- Vi har tænkt meget over, at melodien skal være iørefaldende, og den skal sætte sig fast første gang. Det har vi fokuseret ekstra meget på i år, siger hun om sin opskrift på en vindersang.- Vi synes selv, vi har afleveret en masse gode sange, så vi håber, også juryen kan lide dem!

  • Mandag 27.9. kl. 12 er der frist for bidrag til Dansk Melodi Grand Prix 2011. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Martin Larsson var med til at skrive vindersangen fra 2009, 'Believe Again' med Brinck. Han har en stak nye sange med. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Claus Christensen var med til at skrive vindersangen fra 2007, 'Drama Queen'. I år han han 5 sange med - og vil gerne selv være solist på én af dem. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Der kommer en hel kasse fra Good Songs. I baggrunden Julia fra Fireflies. Hun er i praktik på musikforlaget og skal IKKE selv være med i showet, siger hun. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Produceren og sangskriveren Kronbak har en enkelt sang med. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Marianne fra DR tager i mod alle bidragene. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Cd'erne med demo-versionerne er anonymiserede, så juryen ikke ved, hvem der står bag melodierne. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • 663 bidrag blev det til - det er 101 mere end sidste år! (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Gustav Eurén har haft syv sange med i den svenske Melodifestivalen. Nu er han taget over Sundet - med hele 12 bidrag! (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Nu skal en jury lytte alle bidragene igennem. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
1 / 10
Facebook
Twitter