Basim får historisk godt startnummer til Eurovision

Danmarks placering i Grand Prix-finalen er netop blevet afgjort ved lodtrækning. Og Basim har statistikken med sig, når han går på scenen 10. maj.

Danmark har netop fået tildelt sit startnummer til finalen i Eurovision Song Contest. Det er blevet afgjort ved lodtrækning på det såkaldte Head of Delegations-møde, hvor repræsentanter fra Grand Prix'ets 37 deltagende lande er i København for at høre om Danmarks forberedelser til verdens største musikkonkurrence. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Danmark skal på scenen som land nummer 23, når Det Internationale Melodi Grand Prix løber af stablen fra Refshaleøen i København, lørdag 10. maj.Det er netop blevet afgjort ved lodtrækning på det såkaldte Head of Delegations-møde, der i skrivende stund finder sted på Hotel Crowne Plaza i København.

Basims startnummer glæder formand for den officielle danske Grand Prix-fanklub, Johann Sørensen, der pointerer vigtigheden i et sent startnummer i finalen:- Startnummeret i finalen i Eurovision Song Contest er meget vigtigt, fordi det har stor indflydelse på, hvilken slutplacering et land får, forklarer Johann Sørensen.Sen startplacering = sejr- Siden 2000 har et land med et startnummer i første halvdel af finalen kun vundet to gange. Derimod har en sang fra finalefeltets sidste tredjedel vundet hele 11 gange siden årtusindskiftet, uddyber han.Med statistikken på sin side kan Basim derfor glæde sig over at skulle optræde i finalens sidste halvdel, lørdag 10. maj, mener Johann Sørensen.Samme startnummer som Rollo & KingOg når Basim går på scenen 10. maj bliver det faktisk med nøjagtig det samme startnummer, Danmark havde, sidst vi var Eurovision-værter.I 2001 optrådte Rollo & King nemlig også fra startnummer 23, og fik lov at lukke og slukke showet i Parken. De endte som bekendt på en meget fornem 2. plads.Basim: Perfekt!Selv om Grand Prix'et har fået vokseværk siden 2001, og der nu kommer til at være 26 og ikke 23 lande i finalen 10. maj, er Basim også selv ganske godt tilfreds med lodtrækningen:- Perfekt! Vi er sang nummer 23 til Eurovision. #ClicheLoveSong, skriver han på sin officielle Facebook-side.Fordi Danmark er vært for Eurovision Song Contest i år, slipper Basim for at skulle gennem en semifinale. Han er automatisk sikret en plads i finalen 10. maj, mens de to semifinaler finder sted 6. og 8. maj.

Facebook
Twitter