Emmelie efter sejren: Jeg kan gå hele vejen i Malmø

Grand Prix-debutanten Emmelie de Forest vandt sensationelt Dansk Melodi Grand Prix med 'Only Teardrops'. Se det allerførste vinderinterview med hende her.

- Jeg kan næsten ikke forstå det! Jeg er så lykkelig, og det er sådan en ud-af-kroppen oplevelse, udbryder vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2013, da dr.dk/grandprix fanger hende lige efter sejren.

Og det ubeskrevne blad, der vandt Danmarks hjerter havde ikke set sejren komme:

- Jeg blev så chokeret, da de råbte mit navn op!

Emmelie tror selv, at sejren skyldes sangens tekst og budskab. Hun mener, at den besidder noget, som alle vil kunne relatere til.

- Og så er den også bare så velskrevet og med et fedt omkvæd, som folk kan synge med på, uddyber Danmarks nye Grand Prix-darling, der tror, at 'Only Teardrops' har gode chancer for at ryge til tops i Malmø:

- Jeg tror den vil kunne gå hele vejen, slutter hele Danmarks Emmelie.

Se det allerførste vinderinterview med Emmelie i videoen her på siden.

Facebook
Twitter