Eurovision-drama: Østrig og Armenien i verbalt homo-slagsmål

Østrig stiller i år op med drag-artisten Conchita Wurst, og den skæggede mand i kjole og stiletter er åbenbart for meget for Armeniens deltager, Aram Mp3. Nu svarer Conchita igen.

Armeniens Grand Prix-deltager, Aram Mp3 (til højre i billedet), har udtalt sig homofobisk om Østrigs Eurovision-repræsentant, drag-artisten Conchita Wurst. Nu tager Conchita til genmæle. (Foto: Milenko Badzic / Arnos Martirosyan © ORF)

To af årets deltagere til Det Internationale Melodi Grand Prix er kommet i diskussion - om den enes udseende.

Det er nu heller ikke hver dag, man ser en skægget, ung mand iført tommetyk makeup, pailletkjole og stiletter stille sig op på en scene og levere en smægtende ballade. Ikke engang i Grand Prix-land. Det får vi imidlertid alle sammen at se i år, når Østrigs Eurovision-deltager, drag-artisten Conchita Wurst, skal synge for alpelandet i København.

Og Østrigs noget utraditionelle repræsentant er faldet en anden Grand Prix-deltager, nemlig Armeniens Aram Mp3, for brystet."Ikke normalt"Aram Mp3 - der er komiker, når han ikke giver den som sit lands Eurovision-repræsentant - har blandt andet sagt, at Conchitas 'orientering' "ikke er normal" og har joket med, at det armenske Grand Prix-team må hjælpe Conchita med at beslutte sig for, om hun er en mand eller en kvinde.

Aram Mp3 har også udtalt, at han speeder op for sin bil, når han kører igennem homo-kvarteret i Yerevan (hovedstanden i Armenien, red.).Samtidig forsikrede Aram Mp3 dog om, at han ville "prøve at finde sig i" Østrigs kjoleklædte Grand Prix-deltager, selv om "det er et uacceptabelt emne" for ham.Hvis du har problemer med at forstå det, vil jeg med glæde mødes med dig og forklare dig det mere detaljeret.Conchita WurstConchita svarer igenDet har nu fået damen, det hele drejer sig om - nemlig Conchita selv - til at tage til genmæle.- Jeg tror, det betyder, at han ikke vil giftes med mig, lyder Conchitas umiddelbare respons, da Austrian Times præsenterer hende for Aram Mp3s kommentarer.- Det virker som om, at Aram gerne vil have mig til at være en kvinde, men jeg kan bare sige dette til dig, min kære Aram: Jeg er en arbejdende kvinde og en utrolig doven ung mand i min fritid, og det kommer ikke til at forandre sig. Hvis du har problemer med at forstå det, vil jeg med glæde mødes med dig og forklare dig det mere detaljeret, uddyber Conchita med et glimt i øjet.Vil tale om homofobiske kommentarer- Og med hensyn til dine homofobiske kommentarer, så er det virkelig noget, vi er nødt til at tale om.Om striden hermed er til bragt til ende, kan kun tiden vise.Armenien og Østrig deltager i henholdsvis 1. og 2. semifinale, 6. og 8. maj.

Facebook
Twitter