Eurovision Song Contest - Semifinale 1

Folkemusik fra Finland, irsk pubstemning fra Rusland og eurodisco fra Island. Der er lagt op til en underholdende og varieret første semifinale i Eurovision Song Contest.

Finsk folkemusik med duoen Kuunkuiskaajat, irsk pubstemning fra Ruslands Peter Nalitch og islandsk eurodisco med Hera Björk, som blev nr. 2 i Dansk Melodi Grand Prix 2009. Der er lagt op til en underholdende og varieret første semifinale i Eurovision Song Contest.

I alt er der 17 lande, som dyster om at gå videre til den store finale lørdag 29. maj. Seerne har 50 procent af magten, og juryerne bestemmer resten. De danske tv-seere kan ikke stemme i denne runde.

Semifinalen sendes direkte fra Oslo, hvor 18.000 tilskuere vil overvære begivenheden fra den store Telonor Arena. Nicolai Molbech kommenterer showet for seerne på DR1.

Her på dr.dk/grandprix følger vi showet på nærmeste hold med interviews med deltagerne, billedserier og reaktioner fra Oslo.

Facebook
Twitter