Fans og bookmakere vildt uenige: Hvem vinder Eurovision i København?

Det bliver en tæt finale, spår formanden for de danske Grand Prix-fans, Johann Sørensen.

Bookmakerne har Aram Mp3 (til højre) som storfavorit. Pt. giver komikeren fra Armenien kun pengene mellem 1,70 og 3,05 gange igen. Men hos fansene fører Sanna Nielsen fra Sverige suverænt. (© Pressefotos)

Siden 2007 har de europæiske Grand Prix-fanklubber (OGAE) hvert år afholdt en stor afstemning.Her kan hver enkelt fanklub afgive point efter Grand Prix-skalaen (1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 10, 12 points), og selvfølgelig uden at kunne stemme på sig selv.

Danmark har to gange vundet OGAE-afstemningen. I 2013 med Emmelie - og i 2010 med Chanée og N'evergreen, som dermed vandt over årets rigtige vinder tyske Lena, som blev nummer tre i fanafstemningen.Siden 2007 har fansene hele fire gange forudset vinderen, således også sidste år hvor Emmelie både var storfavorit hos fansene og bookmakerne. Det var i øvrigt også tilfældet for svenske Loreen og norske Alexander Rybak.Fans tror ikke på bookmaker-favorittenMen i år er der uenighed blandt fansene og bookmakerne, om hvem der stryger til tops i København. Bookmakerne har Armenien og Aram som storfavorit til at vinde. Pt. giver komikeren fra Armenien kun pengene mellem 1,70 og 3,05 gange igen.Men i OGAE-afstemningen som foregår lige nu indtager Armenien kun en 9. plads, efter at 13 fanklubber har afgivet deres stemmer. Faktisk har Aram kun modtaget point fra seks fanklubber.Derimod er det en 180 cm. høj blond sangerinde, der i den grad har lagt sig i spidsen for afstemningen. Seks gange har hun indtil nu modtaget 12 point, og fører pt. med hele 31 point ned til Østrig og Conchita Wurst på andenpladsen.Så hvis fansene får ret igen, så skal vi altså en tur til Sverige næste år.Dumt at lægge sig ud med fansMen hvorfor er Sanna Nielsen så meget mere populær hos fansene end Aram fra Armenien?For nogle uger siden kom Aram med nogle meget uheldige homofobiske udtalelser om Østrigs skæggede drag Conchita Wurst. Han sagde blandt andet, at for hans vedkommende er Conchita Wurst måde at leve på ikke normal, og han håbede, at han og den armenske delegation kunne hjælpe hende med at finde ud af, om hun er en mand eller kvinde. Disse kommentarer har vakt stor harme hos fans overalt i Europa.Aram har efterfølgende undskyldt sig med, at han kun mente det i sjov, og at han var blevet misforstået, men hans damage control har ikke rigtigt virket, og ved en stor fan-koncert i Amsterdam blev han buhet ud.At lægge sig ud med fansene er noget af det dummeste man kan gøre, og det kombineret med en skuffende optræden ved den store fan-koncert i Amsterdam, ser nu ud til at koste Aram en topplacering i OGAE-afstemningen, der de seneste år har fået større og større betydning, fordi den på forhånd har udpeget den endelige vinder af Eurovision Song Contest.Svensk sejr giver pengene tre gange igenArams skuffende aktuelle placering i afstemningen, kan også være en af grundene til at bookmakerne nu justerer deres vinderodds på Armenien og Sverige.Spændet mellem de to lande er blevet meget indsnævret, og en sejr til Sanna Nielsen er nu helt nede i kun at give pengene tre gange igen.Basim nr. 10 hos fanseneDanmark er selvfølgelig også med i fanafstemningen, og klarer sig hæderligt. Basim indtager pt. 10. pladsen med 32 point. Dermed er fansene og bookmakerne heller ikke helt enige om Danmarks skæbne i år. Bookmakerne har efterhånden i lang tid haft Danmark helt oppe på tredjepladsen efter Armenien og Sverige.Selvom det er jo svært at spå - især om fremtiden, så vover jeg alligevel pelsen og spår, at årets finale blive mere tæt end længe set. De sidste år har vinderen nærmest inden finalen, været udråbt på forhånd. Det har faktisk været med til at gøre finalen i Eurovision Song Contest en smule kedeligt og fjernet al spænding.Ingen jordskredssejr i årOm det bliver ligeså tæt som i 1991, hvor Carola vandt over franske Amina, fordi hun havde fået flest 10-taller, det bliver vi klogere på den 10. maj.Men det er min spådom, at årets vinder ikke snupper en jordskredssejr, ligesom Alexander Rybak, Loreen og vores egen Emmelie de Forest har gjort det de seneste år.Men en ting er dog sikkert, og det er, at om mindre end tre uger ved vi, om vi næste år skal til Jerevan, Stockholm, Wien, Herning eller et helt femte sted!

Facebook
Twitter