Grand Prix-finalisterne er klar

Nu er de fundet - de 10 sange, som skal dyste i Dansk Melodi Grand Prix 2010. De bliver afsløret 12. januar ved et pressemøde - og samtidig her på dr.dk/grandprix.

Så er de fundet - de ti sang, som skal dyste i Dansk Melodi Grand Prix 2010. De bliver afsløret ved et pressemøde 12. januar, kan DR i dag fortælle.

Seks af sangene er fundet blandt de i alt 562 bidrag, som DR har fået, mens de resterende fire er inviteret med af DR på et wildcard.

Alle ti sange dyster på lige fod i den store Grand Prix-finale, som finder sted i Gigantium i Aalborg og sendes direkte på DR1 6. februar. Og vinderen skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2010 i Oslo til maj.

Titlerne på sangene og navnene på sangskriverne og solisterne bliver afsløret 12. januar på et pressemøde i DR Byen, og samtidig vil man her på dr.dk/grandprix kunne læse alt om sangene og læse interviews med solisterne. Selve pressemødet vil du også kunne se på video efterfølgende her på websitet.