Hele Danmarks Birthe Kjær

- 1989 var det ultimative højdepunkt, da Birthe Kjær var tæt på at sikre sig den internationale sejr med 'Vi maler byen rød'. Læs et eksklusivt uddrag af Ole Tøpholms nye bog om Dansk Melodi Grand Prix, 'De største øjeblikke'.

'De største øjeblikke'. Det er titlen på en ny bog om Dansk Melodi Grand Prix, som udkommer mandag 26. januar.

Forfatter til bogen er journalisten og Grand Prix-eksperten Ole Tøpholm, som brugerne her på dr.dk/grandprix vil kende for hans skarpe analyser og utilslørede Grand Prix-glæde i blogs og klummer her på sitet.

For Ole Tøpholm er der ingen tvivl om, at det største øjeblik i dansk Grand Prix-historie var, da Birthe Kjær efter tre andenpladser endelig vandt med 'Vi maler byen rød':

- 1989 var det ultimative højdepunkt, da hun var tæt på at sikre sig den internationale sejr med Vi maler byen rød. Sangen havde alt, hvad der kendetegnede 80'erne af glæde og kvalitet og er ikke set magen til siden, skriver Ole Tøpholm.

Med venlig tilladelse fra forfatteren og forlaget bringer vi her på siden et uddrag af kapitlet fra De største øjeblikke om netop Birthe Kjær og sejren i 1989:

Dramatiske forberedelser i 1989Birthe Kjær skiftede endnu engang pladeselskab og kom for første gang til at arbejde sammen med Søren Bundgaard. Kirsten Siggaard trængte til en pause i Melodi Grand Prix, efter at hun i 1988 endnu engang havde vundet sammen med Søren Bundgaard. Han havde derfor en sang liggende, som var specialdesignet til Birthe Kjær. En sang, som havde fået ord med på vejen af Keld Heick."Jeg syntes, Vi maler byen rød var skøn, og jeg sagde straks ja," siger Birthe, der dermed endnu engang var inde i kampen.Denne gang skulle sceneshowet slå alt, hvad Birthe Kjær tidligere havde prøvet i et melodigrandprix. Det skulle skabe så meget opmærksomhed, at vinderchancerne ville blive forøget.Fra starten var det meningen, at Birthe Kjær skulle have to sæt tøj på under Vi maler byen rød, og det yderste sæt skulle så rives af undervejs i sangen af danserne."Jeg fik specialsyet et buksesæt, der skulle være yderst, og når det blev revet af, skulle der folde sig en kæmpe stor flot rød kjole ud," siger Birthe med et smil på læben.Men da tøjet var klar, opstod den første krise."Jeg lignede simpelthen en rullepølse med tøjet på. Det så forfærdeligt ud, og det var så frygteligt," siger hun.Birthe Kjær blev straks klar over, at det planlagte koncept ikke fungerede. I hvert fald ikke dette forslag til tøjskift på scenen. I al hast fandt Birthe sig en anden designer, der blot fik til opgave at lave en rød kjole. For selvom Birthe meget gerne ville have fremført det klassiske kjoleskift på en grandprix-scene, så turde hun ikke, da tiden var knap. Samtidig var der problemer med danserne og hele koreografien."Mine nerver kunne ikke holde til det under vores prøver, så vi lavede en udskiftning på holdet af danserne," siger Birthe.Birthe Kjær var nemlig så opsat på, at alt skulle være perfekt til Vi maler byen rød. For nu ville hun vinde én gang for alle."Det var tæt på, at det ikke gik, som det skulle, og først i sidste øjeblik følte jeg mig klar," siger Birthe.Hun sang som nummer et ved den store danske finale i Bella Center i København med stort orkester og Jarl Friis-Mikkelsen som vært, og det skulle blive en spændende dansk aften.Utrolig tæt afstemningDer var flere velkendte grandprix-navne med i 1989. Gry, Jørgen Olsen, Snapshot, Keld & Hilda samt Lecia. DR valgte samtidig i 1989 at afprøve systemet med telefonafstemning. Resultatet af denne ville dog ikke få nogen som helst indflydelse på resultatet, da det var et rent forsøg. Det var fortsat udelukkende antallet af point hos juryerne, der talte.Men resultatet af telefonafstemningen gav et interessant resultat. Nr. 1 blev Jørgen Olsen med nummeret Fugle. På andenpladsen havde seerne valgt Gry med Endnu en Nat, mens Birthe Kjær kun blev nr. 3.Det var dog først, da juryerne begyndte at offentliggøre resultater, at det virkelige drama begyndte. Den største konkurrent til Vi maler byen rød var Jørgen Olsen, som førte afstemningen indimellem, og under hele forløbet var det meget tæt mellem flere sange. Men til sidst vandt Birthe."Endelig skulle jeg repræsentere Danmark, som jeg så gerne ville," siger Birthe, der med stor glæde tænker tilbage på den danske finaleaften.

Birthe Kj?r og Keld Heick jubler ved den europ?iske finale, hvor det v?lter ind med point til Danmark. (© DR Multimedie)

Mødet med EuropaBirthe Kjær bestemte fra starten, at der skulle tænkes nye og store tanker om, hvordan Vi maler byen rød skulle fremføres ved den internationale finale i Lausanne i Schweiz. Birthe Kjær var nemlig meget bevidst om, at det helt rigtige show ville kunne sikre hende flere point.

Konceptet gik ud på, at Birthe Kjær på scenen skulle være omgivet af komponist, tekstforfatter og dirigent, altså henholdsvis Søren Bundgaard, Keld Heick og Henrik Krogsgaard. De tre skulle så fungere som dansere og kor, mens Lei og Lupe Moe skulle stå i baggrunden.Prøverne i Lausanne gik rigtig fint. Birte følte selv, at teknikken og konceptet kørte, som det skulle. Kun gulvet gav anledning til problemer for hele holdet."Det var simpelthen så glat, så vi blev nødt til at få noget under skoene, så vi ikke snublede," siger Birthe.Især havde både Henrik Krogsgaard og Keld Heick problemer under de tre minutter på scenen ved selve showet, men intet kunne heldigvis ses på tv-skærmen, hvor alt så godt ud.Birthe Kjær stod nemlig på scenen uden mindste tegn på usikkerhed eller nervøsitet. Hun sang fantastisk og gjorde det godt for Danmark.International sejr var tæt påSet med danske øjne var den internationale afstemning en af de mest nervepirrende. Pointene væltede nemlig ind til Danmark. Rigtig mange lande var simpelthen vilde med Birthe Kjærs optræden, og der var topkarakterer, altså 12 point, til Birthe Kjær fra Holland, Sverige og Finland, mens Irland, Storbritannien, Norge og Island belønnede os med 10 point hver. 111 point blev det til samlet set, og selvom Danmark lå nummer to under store dele af afstemningen, så blev det til en tredjeplads.Men Vi maler byen rød har med rette fundet sin plads i historiebøgerne og fremstår i dag som det klareste eksempel på, hvad Danmark var så gode til i de år. Nemlig at levere en effektiv og glad popmelodi, som skaber begejstring på tværs af generationer."Vi kunne ikke have gjort noget anderledes i 1989. Men selv længe efter oplevelserne ærgrede jeg mig over, at vi ikke vandt, når vi var så tæt på," siger en stolt Birthe Kjær.

Facebook
Twitter