Her er de værst klædte i Melodi Grand Prix

En diva med dreadlocks fra Albanien er kåret som årets værst klædte, mens Danmarks Soluna Samay får en kedelig sjetteplads.

  • (© EBU)
  • (Foto: Sergei Ilnitsky © Scanpix)
  • (Foto: David Mdzinarishvili © Scanpix)
  • (Foto: Ilvy Njiokiktjien © Scanpix)
  • (Foto: Joerg Carstensen © Scanpix)
  • (Foto: Vano Shlamov © Scanpix)
  • (Foto: Alexander Ryumin © Scanpix)
  • (Foto: Sergei Ilnitsky © Scanpix)
  • (Foto: Alexander Ryumin © Scanpix)
  • (© EBU)
1 / 10

En dramatisk kjole i blå og sort og en frisure med dreadlocks sat op som en doughnut med en enkelt hårtot, der slynger sig ned over barmen. Det er det absolut værste outfit, som man kunne se i årets europæiske Melodi Grand Prix.

Det var Albaniens Rona Nishliu, der havde det specielle dress på, og hun har netop fået tildelt den såkaldte Barbara Dex Award, som hvert år uddeles til de værst klædte deltagere i den internationale popfest.

Danske Soluna sjette værst klædte

Prisen er opkaldt efter sangerinden Barbara Dex, som repræsenterede Belgien i konkurrencen i 1993 iført en rædsel af en kjole, som hun selv havde lavet. Siden Grand Prix-finalen i lørdags har man kunnet stemme om, hvem der skulle have prisen i år, og søndag aften blev Albanien altså kåret som vinder med et overvældende flertal af stemmerne.

På en andenplads kom - for andet år i træk - de irske tvillinger Jedward i deres sølv- og guldfarvede superheltekostumer, mens Danmarks Soluna Samay fik en sjetteplads for sin optræden i vagabondhat og uniformsjakke. Danmark har - heldigvis - aldrig haft den tvivlsomme ære at vinde prisen, som er blevet uddelt siden 1997.

Rona Nishliu tager dog næppe prisen så tungt. Med sin flotte femteplads opnåede hun nemlig det bedste resultat nogensinde i Eurovision Song Contest for Albanien, og hun fik en heltemodtagelse, da hun vendte hjem til Tirana i søndags.

Top 10 til Barbara Dex Award 20121. Albanien - Rona Nishliu2. Irland - Jedward3. Bulgarien - Sofi Marinova4. Holland - Joan Franka5. Ukraine - Gaitana6. DANMARK - Soluna Samay7. Tyrkiet - Can Bonomo8. Sverige - LoreenDelt 9. Bosnien-Hercegovina - Maya SarDelt 9. San Marino - Valentina Monetta

Facebook
Twitter