Her er den danske Grand Prix-jury

Luk øjnene og lyt til melodien, lyder opfordringen til tv-seerne fra juryformand Kenneth Bager. Se hvem der ellers er med i den danske jury.

DJ og producer Kenneth Bager, sangerinderne Søs Fenger og Freja Loeb, sanger og D-A-D-trommeslager Laust Sonne og P3s musikchef Lars Trillingsgaard.

Det er fem solide navne fra den danske musikbranche, som sidder på forreste række i Gigantium i Aalborg, når der på lørdag er Dansk Melodi Grand Prix. Til sammen udgør de konkurrencens danske jury, der skal være med til at finde den helt rigtige vindersang, der også vil blive et hit i resten af Europa.

- Jeg har - siden ABBA vandt med 'Waterloo - holdt et vågent øje med Melodi Grand Prix. Jeg tror, at jeg som juryformand kan bidrage med min sans for, hvad der er en god, international popmelodi, siger Kenneth Bager til dr.dk/grandprix.Luk øjnene - lyt til melodienDen danske jury har stor indflydelse, når vinderen skal findes:

I den første runde, hvor deltagerfeltet skal barberes ned fra ni til tre sange, har de 50% af magten, mens seerne også bestemmer 50%. Og i den anden runde, den såkaldte superfinale, har den danske jury sammen med fire internationale juryer til sammen 50%'s indflydelse, mens seernes sms-stemmer igen tæller 50%.

- Hvis Danmark skal vinde det europæiske Melodi Grand Prix i år, skal vi vælge en sang med en iørefaldende melodi, som rammer folk - også internationalt. Det havde både 'Dansevise' og 'Smuk som et stjerneskud', siger Kenneth Bager.

Selvom Melodi Grand Prix er et tv-show, mener han, at det netop er melodien, man bør lægge vægt på, når stemmerne skal afgives.

- Jeg vil lukke øjnene for at høre, om sangene også kan gøre sig uden sceneshowet. Sangene skal kunen stå alene, siger Kenneth Bager.

DE SIDDER I DEN DANSKE JURY

  • Kenneth Bager (juryformand): DJ og producer. Manden bag KOMA-festerne oog pladeselskabet Music For Dreams. Har senest arbejdet med Aura på hit-albummet 'Before the Dinosaurs' fra 2011.

  • Laust Sonne: Sanger, trommeslager i D-A-D og tidligere frontmand i bandet Dear. Udsendte solo-albummet 'Laust Sonne' i 2011 med hittene 'Spell On You', 'Lost My Heart' og 'Vertigo'.

  • Søs Fenger: En af Danmarks mest populære sangerinder gennem tre årtier. Startede som forsanger i News, der hittede med sange som 'Du er' og 'Jeg elsker dig'. Har udgivet 10 albums - senest 'Nogle gange er man så heldig, at man ikke når at tænke sig om' fra 2011.

  • Freja Loeb: Up-and-coming sangerinde på 23 år, der i november 2011 kom med sit debutalbum, hvorfra singlen 'Never Stop Coming Back' har været ugens uundgåelige på P3.

  • Lars Trillingsgaard: Musikchef på P3 siden 2003. Før det musikchef på flere lokalradioer, bl.a. ANR i Aalborg.

Facebook
Twitter