I aften retter hele Europa blikket mod Israel: Derfor er årets Melodi Grand Prix fuld af konflikt og kaos

Forberedelserne til årets Eurovision Song Contest i Israel har været en rodet affære.

Sangerinden Netta sang Israel til sejr ved Eurovision Song Contest 2018, og derfor er Israel værter for årets konkurrence. (Foto: Getty Images/ Allan Hansen (DR))

I aften byder Israel op mod 200 millioner tv-seere velkommen, når de er værter for dette års Eurovision Song Contest.

Popbraget, der afholdes i Tel Aviv, skydes i gang tirsdag med den første af to semifinaler, mens den store finale ruller over skærmen lørdag aften.

Men Israels vej mod årets Eurovision-fest har været en særdeles bøvlet affære fuld af politiske og religiøse stridigheder.

Få overblikket over de største bump på vejen her.

Demonstrationer og boykots mod Israel

Under den franske Grand Prix-finale stormede en demonstrant på scenen med et skilt med ordlyden 'Syng ikke for israelsk apartheid'. Det samme skete i en semifinale, lige efter at sidste års israelske Eurovision-vinder, Netta, havde optrådt. (Foto: Eurovision.tv/France 1)

Lige siden Israel vandt sidste års Eurovision-finale - og dermed blev tildelt værtsskabet for dette års konkurrence - har der i flere europæiske lande været demonstrationer og underskriftindsamlinger med ønsket om en boykot af Israel som Eurovision-værtsland.

I Island har mere end 27.000 personer skrevet under på en opfordring til islandsk tv om at boykotte årets Eurovision, og i efteråret opfordrede en række kendte danskere - herunder skuespillerne Jesper Christensen og Anne Marie Helger - sammen med 127 andre europæiske kulturpersonligheder ligeledes til en boykot af Eurovision Song Contest i Israel.

Forud for årets danske Melodi Grand Prix mødte demonstranter også op foran Boxen i Herning, hvor årets danske finale fandt sted. Bevæbnet med bannere og slagsange krævede de, at Danmark trak sig fra årets Eurovision Song Contest.

- Vi håber, at dem, der ser med her i Danmark, vælger ikke at se det eller tage til Israel for at besøge det (Eurovision). Vi håber, DR vil boykotte konkurrencen og ikke vise den i tv, fortalte en af demonstranterne, Rebecca Søndergaard, til dr.dk.

Se et interview med to af demonstranterne her:

Endnu vildere gik det for sig i Frankrig, hvor demonstranter invaderede scenen under live-sendingen af både semifinalen og finalen i det nationale Melodi Grand Prix.

Med sig havde demonstranterne store skilte med ordlyden 'Nej til Eurovision 2019 i Israel', og den ene af demonstrationerne fandt sted lige efter, at sidste års israelske vinder, sangerinden Netta Barzilai, havde optrådt på scenen.

Selvom en opfordring til boykot af Israel langt fra er noget nyt fænomen, så er boykot-kampagnen blevet modtaget med vrede af Israels politikere, forklarer DR's mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

- Regeringen er rigtig glade for, at Eurovision kommer til Israel, fordi det giver landet en kæmpe eksponering, siger Michael S. Lund og fortsætter:

- Derfor er opfordringen til boykotten blevet mødt med stor vrede fra den israelske regering og de jødiske israelere i landet. Fra regeringens side skyldes det særligt, at Israel går utroligt meget op i sin internationale anseelse, og at man frygter, at boykot-kampagnerne kan gå ud over handlen og turismen i landet.

Ingen deltagerlande har valgt at trække sig fra årets konkurrence på grund af de politiske kontroverser.

Jerusalem eller Tel Aviv?

Både Jerusalem (tv.) og Tel Aviv (th.) var i spil til rollen som årets Eurovision-værtsby. I sidste ende løb Tel Aviv med det ærefulde hverv. (Foto: Eurovision.tv/Getty Images)

- Vi ses næste år i Jerusalem!

Sådan lød det, da sangerinden Netta sidste år kunne løfte trofæet i triumf, idet hun sikrede Israel sin fjerde Eurovision-sejr.

Den kommentar satte hurtigt gang i rygter om, at israelerne havde planer om at udnævne Jerusalem som Eurovision-værtsby. Et kontroversielt valg, mener Michael S. Lund.

- Kritikken af Israel som værtsland havde uden tvivl være endnu større, hvis Jerusalem var blevet valgt som værtsby. Det vil altid være kontroversielt at afholde events i en by som Jerusalem, da det er et omstridt territorium, siger han.

Landets premiereminister, Benjamin Netanyahu, støttede også op om valget af Jerusalem som årets værtsby, men i sidste ende måtte præsidenten bøje sig.

Den israelske tv-station KAN og EBU (European Broadcasting Union), der står bag Eurovision Song Contest, besluttede nemlig, at strand- og festbyen Tel Aviv i stedet skulle lægge jord til årets popfest.

Et strategisk smart valg, mener Michael S. Lund og påpeger, at israelerne ved at gå uden om Jerusalem ikke kun undgår problemer med udlandet, fordi Jerusalem ikke er anerkendt som Israels hovedstad, men også fra egne rækker.

- Internt i landet havde valget af Jerusalem som værtsby også givet problemer. Både regeringen og størstedelen af den israelske befolkning er glade for, at Eurovision kommer til landet, men der er naturligvis også dele af befolkningen - særligt de meget religiøse israelere - der ikke mener, at et show som Eurovision hører hjemme i Israel.

- Dem er der mange af i Jerusalem, og israelsk tv havde risikeret mere intern kritik ved at afholde showet dér. Ved at holde det i Tel Aviv lægger man en dæmper på de interne kontroverser i landet, siger han.

Jødernes sabbat voldte problemer

Favoritterne i det israelske Melodi Grand Prix, gruppen Shalva Band, måtte trække sig fra konkurrencen. Gruppen består af sangere med forskellige former for handicap. (Foto: Ronen Akerman / Colourbox)

Omkring 75 procent af de cirka ni millioner indbyggere i Israel er jøder, og derfor spiller religionen også en stor rolle i landet.

Det fik arrangørene bag Eurovision Song Contest også at føle, da lederen af Det Forenede Torah-parti, landets ultra-ortodokse politiske parti, kraftigt opfordrede til, at man tog hensyn til jødernes sabbat under arbejdet med den store konkurrence.

Sabbatten, jødedommens ugentlige hviledag, strækker sig fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag, og her opstod problemet. Generalprøverne til Eurovision-finalen finder nemlig sted fredag aften og lørdag eftermiddag.

Arrangørene bag konkurrencen, EBU, var dog hurtigt ude at sige, at det ikke kunne komme på tale at rykke generalprøverne.

- Det er på ingen måde muligt at afholde Eurovision Song Contest noget sted uden at have mulighed for at arbejde om lørdagen. Det er fuldkommen umuligt og afgørende for os, udtalte Jon Ola Sand, der er den øverste chef for sangkonkurrencen.

Religion spillede også en rolle i dette års israelske Melodi Grand Prix. Her var gruppen Shalva Band spået store chancer for at løbe med sejren, men da det gik op for bandet, at de som årets israelske Grand Prix-bidrag ville være nødt til deltage i generalprøven til årets Eurovision-finale lørdg eftermiddag, opstod der et problem.

Dele af gruppens medlemmer er nemlig troende og ville derfor ikke kunne deltage i prøver under sabbatten.

Derfor besluttede gruppen i sidste ende at trække sig fra konkurrencen, men har dog siden fået et plaster på såret: de skal nemlig optræde som pauseunderholdning i årets anden semifinale, der ikke kolliderer med sabbatten.

Sabbatten kommer dog stadig til at spille en rolle ved årets Eurovision, mener DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

- Man er heldige, fordi selve tv-showet starter efter solnedgang, men sabbatten kommer stadig til at påvirke årets Eurovision. Under sabbatten er der blandt andet ingen offentlig transport, så der har man måttet indsætte særlige Eurovision-busser, som kan køre fans til og fra arenaen, hvor showet bliver afholdt, siger han.

Politisk drama: Hvem skal betale gildet?

Israels premiereminister, Benjamin Netanyahu, og resten af landets regering har længe kæmpet med israelsk tv om regningen for de store Eurovision-shows. (Foto: Getty Images / KAN)

Det er langt fra gratis at være værter for verdens største musikkonkurrence.

Det har isralerne også erfaret de sidste par måneder, hvor spørgsmålet om finansieringen af de i alt tre store tv-shows har været genstand for stor debat.

- Økonomien omkring showet er noget, man har diskuteret meget i Israel, og på nogle punkter minder det om situationen, da Danmark vandt Eurovision i 2013. Man er jo glade for at vinde, men pludselig går det op for én, at det altså koster knaster at afholde sådan et event, siger mellemøstkorrespondent Michael S. Lund.

- Regeringen vil gerne have Eurovision i Israel, og det samme vil den israelske tv-station KAN (Israels svar på DR), men ingen vil rigtig stå for at betale regningen. Der har været stor debat om, hvor meget regeringen skal betale, og hvor meget KAN skal skyde i projektet.

I sidste ende er størstedelen af regningen for showet endt hos tv-stationen KAN, og samtidig er budgettet for årets konkurrence barberet ned fra 278 millioner danske kroner til omkring 203 millioner danske kroner.

Kan ikke sælge 'sindssygt' dyre finale-billetter

(Foto: Eurovision.tv)

Problemerne med at finansiere showet har også resulteret i, at billetterne til årets Eurovision er blandt de dyreste nogensinde.

Således koster den billigste billet - en siddeplads til generalprøven på en semifinale - 630 kroner, mens en ståplads til finalen løber op i hele 3.000 kroner.

De skyhøje billetpriser har fået flere fans til at fare i flint.

- Priserne er helt sindssyge! Jeg er en fattig studerende, jeg vil ikke sælge min nyre eller mit ene ben for at komme til Eurovision, rasede en fan på Eurovision-fansiden Wiwibloggs.

Og det lader til, at de høje priser har fået flere til at droppe planerne om at se årets Eurovision-finale live. Således er der i skrivende stund fortsat ledige billetter til flere af årets Eurovision-shows.

Derudover har israelsk tv også måtte skrotte deres planer om at fylde green room, stedet hvor kunstnerne venter, inden de skal på scenen og befinder sig under pointafstemningen, med publikummer.

Det har nemlig ikke været muligt at få solgt billetter nok til de særlige publikumspladser i green room, som ellers skulle have været fyldt med Grand Prix-fans under både de to semifinaler samt finalen. Derfor vil der nu kun være publikum i green room under finalen.

Har du heller ikke tænkt dig at punge ud for en Eurovision-billet, så kan du i stedet følge med hjemme fra sofaen, når DR1 og DRTV sender årets tre Eurovision-shows den 14., 16. og 18. maj.

Facebook
Twitter