Indsend dit hit til Dansk Melodi Grand Prix 2023

Der er lagt op til den helt store musikfest, når Dansk Melodi Grand Prix afholdes i 2023. Tilmeldingen er åben, og du kan indsende din sang.

Sangen 'The Show' sikrede i 2022 Reddi titlen som vindere af Dansk Melodi Grand Prix. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

Dansk Melodi Grand Prix er Danmarks største musikfest og en fejring af dansk musik- og sangskrivningskunst. Intet musikshow samler flere mennesker og skaber større engagement end Dansk Melodi Grand Prix.

Hvert år baner hele Danmarks musikfest vejen for nye hits, som repræsenterer kvaliteten og bredden på den danske musikscene. Den vindende sang skal med sin høje kvalitet have potentiale til at repræsentere dansk musik og dansk kultur på fornemste vis ved Eurovision Song Contest.

Her kan du læse om reglerne for deltagelse.