Jens Marni

Noam Halby fra Johnny Deluxe er en af sangskriverne bag 'Gloria', som den færøske rocksanger Jens Marni synger. - Den sparker røv, siger de om sangen.

Noam Halby fra Johnny Deluxe er en af sangskriverne bag 'Gloria', som den færøske rocksanger Jens Marni synger. - Den sparker røv, siger de om sangen.

Jens Marni kommer fra Færøerne og har spillet musik, siden han var 10 år gammel. Han har spillet med flere forskellige bands, bl.a. Kjølar, All that Rain og senest Showmenn, og han har bl.a. varmet op for Bryan Adams.

I 2008 udsendte han solo-albummet 'The Right Way', som han vandt både prisen som årets album og årets mandlige sanger for på Færøerne. Han er debutant i Dansk Melodi Grand Prix, hvor han synger nummeret 'Gloria'.

Hvorfor har du sagt ja til at være med i Dansk Melodi Grand Prix?

- Jeg har spillet musik i 22 år offentligt på Færøerne, og jeg vil gerne komme videre med min musik og komme lidt mere ud i verden. På Færøerne bor der 50.000 mennesker, så det er begrænset, hvor meget videre jeg kan komme der, så her var en ny mulighed. Og det er grunden til, at jeg sagde ja.

Beskriv den sang, som du skal synge, med nogle stikord!- Det er en poppet rock-sang, der hedder 'Gloria', og stilmæssigt minder den lidt om Kelly Clarkson, selvom den jo er et mandfolk, som synger den.

Du er oppe imod 9 andre sange og solister. Hvorfor er det dig, der skal vinde og repræsentere Danmark i Oslo?- Jeg synes, at sangen er god, og at den har nogle kvaliteter. Den sparker røv! Nu må vi se, hvordan sceneshowet ender med at se ud, men det er lovende. Så jeg synes sagtens, den kan komme med op til toppen.

Hvad håber du så, du får ud af at være med i Grand Prix'et denne gang?- Som sagt så er det noget med at komme videre med musikken. Og for mig er Danmark et fint springbræt at komme videre på - det er jo hundrede gange større end Færøerne. Man er ikke så lille en fisk i Danmark - hvis det var i USA, var jeg en lillebitte fisk. Så et eller andet sted skal man starte, men hvor man ender, har man ikke nogen anelse om.

Hvad er det første, du tænker på, når jeg siger: "Melodi Grand Prix"?

- Hvis det var før i tiden, så ville jeg have en anden tanke - Birthe Kjær og Kirsten Siggaard og sådan nogle ting - men gennem tiden har Grand Prix'et flyttet sig. Fra jeg var dreng kan jeg huske nogle ting og nogle melodier, jeg godt kan lide, selvom de ikke er rock. 'Danse i måneskin' er en melodi, jeg aldrig glemmer. Den vandt ikke, men den var god. Og Olsen Brødrene, der vandt. Men Melodi Grand Prix har flyttet sig. Og for mit vedkommende er det godt.

Har du et yndlings-øjeblik fra Dansk Melodi Grand Prix?

- 'Danse i måneskin' er nok det tidspunkt, jeg bedst kan huske. Og 'Video video' - det var total cool, da jeg måske var 10 år.

Hvilken af Keld Heicks mange Grand Prix-sange vil du helst lave en coverversion af?

- Jeg kan godt lave en fed version af 'Vi maler byen rød'. Du vil være overrasket, når du hører den! Jeg har lavet nogle versioner af andres sange hen ad vejen, fx 'Barbie Girl', som jeg faktisk har spillet for Aqua gennem en telefon. Alt kan lade sig gøre, det er bare et spørgsmål om, hvad fantasien siger.

Hvad ville du være, da du var lille?- Jeg begyndte at optræde, da jeg var fem år i mine forældres sofa, når der fødselsdag og gæster, med sådan en lille firstrenget guitar. Det har jeg altid villet på en eller anden måde. Jeg er uddannet maskinarbejder og har lavet det i mange år også, men de sidste seks år har jeg kun spillet musik og levet af det - og det er ikke så nemt på Færøerne, hvor der er så få mennesker. Jeg har haft en vision om at gøre det, som jeg bedst kan lide, og det holder jo i længden. Den drøm har jeg altid haft.

Hvad synger du i badet?- De sidste par dage har jeg sunget min Grand Prix-sang for at lære sangen, og det bliver badet selvfølgelig også brugt til.

Hvem er den første, du ringer til, hvis du vinder i Aalborg?

- Min kone vil jo være der. Og jeg tror, at alle kigger. Så jeg tror ikke, jeg ringer til nogen, det skulle ikke være nødvendigt. Det håber jeg ikke. Telefonen er slukket.

OM SANGSKRIVERNE

Noam Halby startede som otteårig med at spille trommer. Han kan endda huske, hvordan han inden da meget ihærdigt spillede bordtrommer til Shu-bi-dua. Fordi han aldrig har lavet andet, betyder musikken rigtig meget i hans liv, han beskriver musik som følelser og tilstande. Først som 30-årig begyndte han at synge og startede herefter bandet Johnny Deluxe. Noam har mange favoritter i Melodi Grand Prix-kataloget, heriblandt den israelske vinder fra 1978, 'A-Ba-Ni-Bi', Tommy Seebachs forskellige bidrag og ikke mindst 'Video Video', som er til stor inspiration i Johnny Deluxe.

Svend Gudiksen startede som 27-årig et musikproduktionsteam. Før det havde han udelukkende spillet klaver på amatørplan. I dag er han så blandt produktionsteamet bag musikken til bl.a. Sanne, Johnny Deluxe, X Factor og 2900 Happiness. Musikken er for Svend et sted, hvor man ikke mærker, at tiden går, og af Melodi Grand Prix-favoritter nævner han Nicoles 'Ein bisschen Frieden' - vinderen af det internationale Melodi Grand Prix 1982.

Johannes Jørgensen begyndte at spille guitar som 17-årig og dyrkede sin store interesse på musikhøjskole i Vig. Her mødte han en trommeslager, som manglede en guitarist i et band. Bandet indspillede en lang række sange med producerteamet Pop-production. Efter en årrække i bandet blev Johannes fast guitarist, sangskriver og producer for Pop Productions - senere DeeKay, der har produceret og skrevet for bl.a.: Sugababes, Blue, Paula Abdul, Randy Jackson, Method Man og Lemar. 'Smuk som et stjerneskud' med Brødrene Olsen er Johannes' all-time-favourite, når det handler om Melodi Grand Prix-sange.

De tre har igennem de sidste år arbejdet sammen på kryds og tværs, f.eks. mødte Noam og Svend hinanden, netop da Svend lavede en sang med Johnny Deluxe. De tre herrer synes, at det er fedt at deltage i Melodi Grand Prix, dels fordi det er en fest - og Danmarks største og flotteste musikbegivenhed, hvor man møder alle sine kolleger, og dels fordi det er en konkurrence, som de selvfølgelig gerne vil vinde. De beskriver det som en udfordring, der stiller helt andre krav. Det er eksempelvis et krav, at en Melodi Grand Prix-sang kan kommunikere et sympatisk budskab meget hurtigt. Man skal kunne klappe og nynne med allerede fra første omkvæd.

Sangen 'Gloria' handler - naturligvis - om en pige af samme navn og om de knuder, der kan være i et forhold. Den kan beskrives som collegerock med masser af trommer og guitar.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53279b356187a21a38d5905chttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53273fcda11f9d1b2c78b3d9

Facebook
Twitter