Le Freak

- Vi er sat i verden for at få folk til at gå amok på dansegulvet, siger partybandet Le Freak. Deres festhit er skrevet af de tre svenske popsnedkere, som stod bag sidste års danske Grand Prix-vindersang.

- Vi er sat i verden for at få folk til at gå amok på dansegulvet, siger partybandet Le Freak. Deres festhit er skrevet af de tre svenske popsnedkere, som stod bag sidste års danske Grand Prix-vindersang.Som professionelt discoband er Le Freak vant til at efterlade et svedende feststemt publikum.

Bandet, der kan bryste sig af at have spillet support for Anastacia og afterparty for Madonna og Rolling Stones, har været kåret som årets live navn på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

Normalt rummer repertoiret sikre dansegulvshits som 'Blame It On The Boogie', 'I Will Survive' og 'Dancing Queen', men Le Freak føler sig nu også overbevist om, at de kan få publikum op af stolene i Ballerup Super Arena 26. februar:

- Vi er sat i verden for at få folk til at gå amok på dansegulvet, og den mission får vi ingen problemer med at udføre med sangen '25 Hours A Day'. Det bliver fedt at se hele Danmark swinge med, lyder det fra Le Freak.

OM SANGSKRIVERNE

De stod bag Chaneé & n'evergreen-sangen 'In a Moment Like This', der vandt Dansk Melodi Grand Prix og førte til en fjerdeplads ved Eurovision Song Contest sidste år. Nu går Erik Bernholm, Henrik Sethsson og Thomas G:son efter at sende Danmark helt til tops med den melodiske popsang '25 Hours A Day', der handler om at længes efter den, man elsker.

- Det var en fantastisk oplevelse at være med i både det danske Melodi Grand Prix og finalen i Oslo. Det er vi nødt til at prøve igen, siger de svenske musikmagere.

Thomas, Henrik og Erik har stærke musikalske baggrunde både i Sverige og internationalt. Thomas Gustafsson med kunstnernavnet G:son har tidligere spillet i rockband og har skrevet sange i 12 år. Han har været repræsenteret ved adskillige europæiske landes Grand Prix-finaler og vundet både det spanske, det norske og det svenske Melodi Grand Prix - det svenske endog to gange.

Thomas og Henrik har mødt hinanden i det svenske musikmiljø og skrevet en del sange sammen. De har blandt andet lavet Kandis-nummeret 'En Chance Til' og har ligget øverst på dansktoppen med flere andre numre. Henrik Sethsson har siden han var 16 år levet for musikken. Han skriver, spiller og turnerer, og så er han vild med Melodi Grand Prix. Han har skrevet 12 Grand Prix-sange - heraf 2 vindersange - til fire forskellige lande. F.eks. skrev han sammen med Thomas G:son sangen 'Listen To Your Heartbeat', som repræsenterede Sverige i 2001, hvor Eurovision Song Contest blev afholdt i København.

Erik Bernholm bor i Stockholm, hvor han skriver sange, er studiemusiker og producent. De sidste 20 år har han arbejdet med musik sammen med flere veletablerede kunstnere. Heriblandt Sahlene, Jill Johnson og The Veronicas.

Aaaaaah Freak Out - Le Freak, c'est chique. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © DR)

BLÅ BOG: LE FREAK Hvad håber I, at få ud af at være med i Melodi Grand Prix?

- En fed oplevelse og naturligvis en sejr, så vi får mulighed for at repræsentere Danmark i Tyskland. Det ville være en kæmpe ære for os!

Beskriv den sang, som I skal synge, med nogle stikord! - Hvordan skiller jeres sang sig ud i mængden?

- Det er en sang der, ud fra de bedste discotraditioner, er skræddersyet til at sætte festen i gang, og vi vil gøre vores for at den med garanti skiller sig ud!

Hvordan kan I forny dansk Melodi Grand Prix?- Vi vil skabe en fest i festen - og I er alle inviteret til at feste sammen med os, lige meget om det bliver foran tv-skærmen eller i Ballerup Superarena!

Danmark går efter sin tredje Eurovision-sejr i Düsseldorf til maj. Forklar, hvorfor I kan vinde!- Vi vil give den alt hvad vi har i os! Vi håber at få alle folkeslag til at synge, danse og feste med os - det vil helt sikkert give Danmark den internationale sejr, for hvem kan ikke lide at holde en fest?

Hvad er det første, I tænker på, når jeg siger: "Melodi Grand Prix"?- Discofest og glade sange man kan synge med på!

Hvad er jeres yndlings-sang fra Melodi Grand Prix, og hvorfor?

- Der er så mange helt fantastiske sange at vælge i mellem! 'Waterloo' står virkelig højt på listen - en Grand Prix disco-klassiker af format! Vi bliver også nød til at nævne 'Smuk som et stjerneskud'. Brødrene Olsen tog fusen på de fleste og gav Danmark den store sejr - respekt, siger vi bare!

Hvilken af Tommy Seebachs mange Grand Prix-sange vil I helst lave en coverversion af?- Det giver vist sig selv, 'Disco Tango'.

Hvis I skulle være en stjerne fra grandprix-historien for en aften, hvem skulle det så være - ABBA, Dana International eller Brdr. Olsen? - Eller en helt fjerde?

- Hvor ville vi elske at være ABBA! Det kunne også være fedt at være Kirsten Siggaard, og så smide Søren i poolen, eller Gry og lave et lækkert rejehop.

Hvad er det største øjeblik, I har oplevet som sanger/musiker, indtil videre?- At spille for ca. 20.000 skønne feststemte publikummer på Rytmehansscenen ved årets smukkeste festival Smuk Fest - og så at få dem til at danse vores discodans!

Mottoet for årets Eurovision Song Contest er 'Feel Your Heartbeat'. Hvad får jeres hjerte til at slå lidt hurtigere?- Kærlighed er vel altid en sikker vinder, og når vi kan se vores publikum 'freake out' til vores koncerter. Og så må vi jo også indrømme, at vores hjerte slog ekstra hurtigt, da vi fik at vide, at vi skulle være med i DMGP 2011 - det er så stort! Vi glæder os så meget til at få danskerne, og forhåbentlig også alle andre folkeslag, til at 'freak out' til '25 Hours A Day'!

Hvis I vinder i Ballerup, hvem er så den første, I ringer til? - Nico ringer helt klart til pizzabuddet! Han har givet sig selv lov til at holde en lille pause fra sin slankekur hvis vi vinder, men også kun en lille én. Vi skal jo være fit for 'discofight' til Düsseldorf!

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a53c6187a21a38d59ccahttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327164f6187a21a38d587bfhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532716146187a21a38d587a8

Facebook
Twitter