Mellem politisk støj og besatte zoner: Sådan bliver Eurovision i Israel

Det bliver et Eurovision fyldt med politiske undertoner, når Jerusalem næste år er vært for popkonkurrencen.

Det er ofte kontroversielt med Israel i Eurovision. I 1998 gik ortodokse jøder på gaden i protest mod den transkønnede Dana International (til venstre). I 2019 foregår Eurovision igen på israelsk jord, efter Netta (til højre) i weekenden vandt konkurrencen. (Foto: Peter Bischoff/Pedro Nunes © Getty/Scanpix)

Sent lørdag aften blev en kimonoklædt kvinde omgivet af hønseklukkende dansere og vinkekatte svaret på Israels Eurovision-bønner.

Landet, der ligger i Mellemøsten, men har været med i den europæiske popkonkurrrence Eurovision Song Contest siden 1973, tog nemlig sejren med 25-årige Netta og den #MeToo-inspirerede sang ’Toy’. Det er landets første sejr siden 1998.

Og fra scenen proklamerede den glade vinder straks, at konkurrencen næste år vil finde sted i den religiøse smeltedigel, Jerusalem.

- Når et land vinder Melodi Grand Prix, så er folk euforiske, og det er israelerne selvfølgelig også. Israel glæder sig, fortæller Hanne Foighel, der er journalist i Tel Aviv og mellemøstekspert.

- Der var tusindvis af mennesker, der mødtes i Tel Aviv og dansede i springvandene og viftede med flagene efter Nettas sejr. Det er ligesom, når man vinder en landskamp i fodbold, men det her er bare meget, meget større.

Folk fejrer Israels Eurovision-sejr på Rabin-pladsen i Tel Aviv Israel, natten til søndag, 13. maj 2018. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Der er symbolværdi i Jerusalem

Mens sejrsglæden både har ført til vandplaskeri i Tel Avivs springvand og har fået landets premierminister, Benjamin Netanyahu, til at imiterende Nettas karakteristiske hønsedans, så er de storpolitiske aspekter af et israelsk værtskab dog allerede ved at melde sig.

Hanne Foighel mener, at der er 'symbolværdi' i, at Jerusalem skal være værtsby for Eurovision 2019.

- For Israel er der en storpolitisk værdi i at kunne modtage hele verden i Jerusalem - som størstedelen af det internationale samfund nægter at opfatte som Israels hovedstad.

Hvis man kan få 43 lande til at stille op til Eurovision i Israel, så vil de opleve det som en stor public diplomacy-sejr.

Hanne Foighel, journalist i Tel Aviv og mellemøstekspert.

Ifølge Foighel vil buddet fra Israels side være at afholde næste års Eurovision i Teddy Stadion i Jerusalem, der skal overdækkes til lejligheden – og som i øvrigt er opkaldt efter Jerusalems tidligere borgmester, Theodor 'Teddy' Kollek.

Også her melder symbolværdien sig hurtigt:

- Teddy Stadion ligger omkring én kilometer fra Den grønne linje og den besatte del af Jerusalem, og Israel vil se det som en udfordring at overdøve det aspekt med et veludført arrangement. Det politiske vil dukke op over det hele, men Israel vil forsøge at inddæmme det.

- De vil gerne overraske positivt og spille den helt ud til kanten. Der bliver ikke kigget på omkostningen, men på cost-benefit. Selve dét at være værter vejer langt tungere for israelere end hvor mange millioner, arrangementet kommer til at koste.

Eurovision-værtskab = diplomatisk sejr

Selve det faktum, at Israel overhovedet er med i konkurrencen, er da også symboltungt. Israel ligger rent geografisk i Mellemøsten, men på grund af historien kan landet ifølge Foighel ikke være i regional gruppe med de omliggende arabiske lande. Israel har derfor bedt om at få lov til at høre til i Europa både i forhold til sport og Eurovision, og det har de fået lov til.

- Hvis man kan få 43 lande til at stille op til Eurovision i Israel, så vil de opleve det som en stor public diplomacy-sejr og en kæmpestor investering i Israels turisme.

- Det er super vigtigt for Israel at få fortalt verden, hvor sikkert et sted, Israel er, og jeg er sikker på, at der vil komme massevis af historier om det op til konkurrencen. De vil vise verden, at Israel er andet end krig og terror, og de vil vise, hvor fantastiske værter man kan være for Eurovision.

Dødstrusler og fjerboaer

Sidst, Israel var værter for konkurrencen, var i 1999, og også dengang løb den af stablen i Jerusalem.

Året forinden havde den transkønnede Dana International vundet Eurovision med europop-hittet 'Diva', der ifølge Time solgte i omegnen af en halv million eksemplarer i kølvandet på sejren.

- Israel er sandsynligvis langt foran mange europæiske lande i dag på LGBT-fronten, og dér spillede Dana en helt fantastisk rolle, siger Hanne Foighel.

Det ændrer dog ikke på, at nogle af Israels ortodokse jøder gik på gaden i protest mod den transkønnede kvinde. De ortodokse jøder kaldte hende en 'vederstyggelighed', og hun modtog ligefrem dødstrusler for at have vundet popkonkurrencen.

Dana International på scenen til Eurovision-finalen i 1998. Hun gav Israel sin tredje sejr i konkurrencen. Landet har vundet i alt fire gange: 1978, 1979, 1998 og 2018. (Foto: Dylan Martinez © Scanpix)

Det fik dog ikke den flamboyante sanger til at trække sig.

Dana International blev et kæmpe gennembrud for trans- og LGBT-personer i Israel. I dag er det slet ikke noget, man diskuterer.

Hanne Foighel, journalist i Tel Aviv og mellemøstekspert.

Året efter sin sejr stod hun klar på scenen i International Convention Center i Jerusalem for at overrække sejrstrofæet til den svenske vinder, Charlotte Nilsson. Dana International nåede dog aldrig at overrække det, men væltede i stedet omkuld med det i sin favn – tilsyneladende på grund af dets vægt.

Hun forlod scenen under stor tumult med sin fjerboa flagrende omkring sig – uden at have overrakt trofæet.

- Dana International blev et kæmpe gennembrud for trans- og LGBT-personer i Israel. I dag er det slet ikke noget, man diskuterer. Efter Dana tog den sejr, er det kun gået opad for Israels holdning til LGBT'ere og transseksuelle. I dag er det bare 'helt normalt', mener Hanne Foighel.

Glæde nu, bekymringer senere

Netta – der altså har hevet en ny, israelsk Eurovision-sejr i land præcis 20 år efter Dana International – var da også hurtig til at hylde mangfoldigheden fra scenen, da hun tog imod dette års vindertrofæ.

- Jeg er så glad! Tusind tak for at vælge anderledes, tusind tak for at acceptere vores forskelle, og tak for at fejre mangfoldigheden.

Og mens der er bekymringer nok at tage fat på med en konkurrence, der i 2019 kommer til at foregå midt imellem politisk støj og besatte zoner, så er det for øjeblikket glæden, der fylder:

- Jeg tror ikke, jeg ville kunne finde en eneste israeler, der ikke synes, at det er helt vildt fedt med en ny israelsk Eurovision-sejr, slutter Hanne Foighel fra Tel Aviv.