Moldova: SunStroke Project 'Hey Mamma'

SunStroke Project er en trio bestående af saxofonist Sergey Stephanov, sanger Sergei Yalovitsky og violinist Anton Ragoza.

Gruppen blev dannet i 2008 og har siden da udgivet masser af musik sammen med forskellige kunstnere.

I 2010 vandt de for første gang det nationale Melodi Grand Prix i Moldova sammen med sangerinden Olia Tira. Gruppen nåede efterfølgende Eurovision-finalen, hvor de blev nummer 22 med 'Run Away'.

Efter flere forsøg i Moldovas Melodi Grand Prix lykkedes det så endelig SunStroke Project at vinde igen i år med nummeret 'Hey Mamma'.

Bonusinfo

Efter gruppens optræden i Eurovision Song Contest i 2010 blev saxofonisten Sergey Stephanov et stort hit på YouTube, hvor videoen af ham, der spiller saxofon, gik viralt og blev set af millioner verden over. Han har siden da været kendt som "Epic Sax Guy".

Moldova i Eurovision Song Contest

Moldova debuterede i Eurovision Song Contest i 2005 med stor succes. Her blev gruppen Zdob şi Zdub nemlig nummer seks med nummeret 'Bunica Bate Toba'. Gruppen - som i øvrigt også har optrådt på Roskilde Festival - deltog igen i 2011, hvor de blev nummer 12 med 'So Lucky'.

I 2007 blev Natalia Barbu nummer ti med 'Fight', men siden da har Moldova ikke placeret sig i top 10.

De seneste tre år har Moldova end ikke formået at kvalificere sig til finalen - helt galt gik det i 2014 i København, hvor Cristina Scarlat blev allersidst i sin semifinale med 'Wild Soul'.

Facebook
Twitter