Nye Grand Prix-regler: Fis eller forbedring?

Indførelsen af internationale fagjuryer i Dansk Melodi Grand prix skaber debat helt ind på Christiansborg.

Der er kommet nye regler i Melodi Grand Prix: Nu får folk udenfor Danmark indflydelse på, hvem der vinder herhjemme. Og det giver genlyd helt ind på Christiansborg.

- Jeg faktisk synes, det er noget fis, siger Grand Prix-fan og folketingsmedlem, Mogens Jensen, fra Socialdemokraterne til Pressen på P3.

DRs Grand Prix-ekspert, Ole Tøpholm, der har været med til at udtænke de nye regler, er helt uenig.

- Det vil give et godt fingerpeg om, hvad der vil klar sig internationalt. Målet er, at vi skal vinde det internationale Melodi Grand Prix. Så hvorfor ikke sende en sang af sted, som de også kan lide, spørger Tøpholm.

Stadig et dansk tv-showIfølge de nye regler får fagjuryer fra Tyskland, Norge, Rusland og Aserbajdsjan hver 10 procent af indflydelsen på, hvilken vinder der bliver fundet i superfinalen, mens den danske fagjury også bestemmer 10 procent - og tv-seerne resten.

- Det er stadig et dansk tv-show. Seerne bestemmer 50 procent i både den første og den anden afstemningsrunde, slår Ole Tøpholm fast.

- I den første runde, hvor vi har ti sange, er det kun de danske tv-seere, der bestemmer sammen med den danske jury. Og I finalerunden, hvor vi har tre sange, får de internationale juryer halvdelen af magten - sammen med den danske jury, forklarer Tøpholm.

Hør debatten fra Pressen på P3 her på siden.Følg med LIVE her på dr.dk/grandprix, når årets Grand Prix-deltagere afsløres fra kl. 11.

Facebook
Twitter