43 lande vil kæmpe med i Eurovision

Hele 43 lande vil være med, når verdens største sangkonkurrence næste år løber af stablen i Ukraine.

Ved sidste års Eurovision løb ukrainske Jamala med sejren. (Foto: Thomas Hanses (EBU))

Hele 43 lande skal kæmpe med om sejren, når Eurovision Song Contest 2017 næste år løber af stablen i Ukraines hovedstad, Kiev. Det afslører Eurovision.tv i en pressemeddelelse..

Antallet af deltagere er det højeste siden 2011, og Danmark er traditionen tro at finde i deltagerfeltet. Og næste års konkurrence er faktisk en særlig én af slagsen for os danskere. Vi kan nemlig fejre Grand Prix-jubilæum, da vi til næste år gjorde vores debut i konkurrencen for 60 år siden.

Blandt årets deltagerlande finder vi også vores nordiske brødre i Island, Finland, Norge og Sverige.

Også Australien er endnu engang at finde på listen. Landet kom i 2014 med på et "gæste-wildcard" og var også med sidste år, og de gentager altså succesen endnu engang i 2017.

Se hele deltagerfeltet her .

Diskvalificerede rumænere med igen

I årets deltagerfelt finder vi også Rumænien og Portugal, der begge vender tilbage i konkurrencen efter ét års pause.

Rumænien blev sidste år diskvalificeret pga. ubetalt gæld til EBU, arrangørerne bag Eurovision, men har altså denne gang fået lov til at være med igen.

Eurovision Song Contest 2017 finder sted d. 9., 11., og 13. maj i Kiev, Ukraine og alle tre shows sendes live på DR1