Flugt, forfølgelse og død: Det handler Ukraines vindersang om

En personlig sang, der handler om deportering af en kvart million Krim-tatarer, sikrede ukrainske Jamala sejren i Eurovision Song Contest.

Jamala vandt årets Eurovision med 534 point foran favoritterne Australien og Rusland. (Foto: Jonathan Nackstrand © Scanpix)

Hun bad og håbede på solidaritet. Og det fik hun. Fra hele Europa, der lørdag aften stemte hendes sang igennem som vinder af årets Eurovision.

Ukrainske Jamala, der i aftes vandt sangkonkurrencen med sangen “1944”, har selv skrevet sangen, der handler om et mørkt kapitel i hendes hjemlands historie. Men hun har heller ikke lagt skjul på, at den også er en kommentar til Ruslands annektering af Krim-halvøen, hvor hendes forældre og familie stadig bor.

Inden sejren håbede den 32-årige Jamala, at Europa var klar til at stå bag Ukraine.

- Hvis den (sangen, red.) vinder, betyder det, at det moderne Europa ikke er ligeglad og er klar til at høre om andre menneskers smerte og til at vise sympati, sagde hun.

Sangen “1944” handler om deporteringen af en kvart million Krim-tatarer. Gennemført over få dage i maj 1944 på ordre af Josef Stalin.

- Det er en sang om min familie, og jeg var nødt til at skrive den. Det er en personlig hyldestsang for mig, og den er svær at synge, har Jamala, der selv er Krim-tatar, tidligere udtalt.

Beskyldt for at hjælpe nazister

Efter at have været under tysk kontrol siden overtagelsen af Sevastopol i 1942, lykkedes det sovjetiske styrker at befri Krim-halvøen i 1944. Stalin beordrede NKVD, forløberen til sikkerhedstjenesten KGB, til at tage ud og banke på hos Krim-tatarerne og stuve dem sammen.

Begrundelsen var, at de var “Enemy of the people”, forklarer Vera Skvirskaja, der er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet med speciale i Rusland.

- En lang række forskellige minoritetsgrupper blev stemplet som det, der blev kategoriseret som "Enemy of the People” og blev blandt andet beskyldt for at have samarbejdet med tyskerne under krigen, siger hun.

De mange tatarer blev fordrevet fra deres hjem og transporteret på tog, der normalt blev brugt til at transportere kvæg, til Centralasien. Heriblandt Jamalas oldemor.

- Dem, der ikke kunne overleve turen, blev smidt af togene og efterladt på jorden. Min oldemor mistede sin datter, fortæller Jamala.

Mellem 20 og 50 procent døde inden for de første år - uden muligheden for nogensinde at at vende hjem.

Langt fra glædeligt gensyn

Først i slutningen af 1980'erne, efter at Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, indførte reformprogrammet "Perestrojka", fik Krim-tatarerne endelig mulighed for at vende hjem til Krim-halvøen, der blev en del af Ukraine i 1956. Men mange oplevede gensynet med deres hjemland som alt andet end glædelig.

- Alle de folk, der blev deporteret, vendte hjem til et område, der allerede var blevet besat af andre. Så på den måde mistede de faktisk deres hjem for anden gang, siger Vera Skvirskaja.

- Det er problematisk, når folk vender tilbage, og har jo en kæmpe betydning for hele deres kultur og levevilkår. For eksempel har jeg mødt tatarer, hvis moskeer var blevet konverteret til en svinefarm, fortæller Vera Skvirskaja.

Flere årtier efter at de igen kunne vende hjem, er tatarerne en minoritet på Krim-halvøen og udgør omkring 13 procent af befolkningen.

Handler også om nutiden

Vera Skvirskja påpeger, at da russiske tropper i 2014 annekterede halvøen, er det for nogle reelt tredje gang, de oplever at miste deres hjem.

Derfor ser hun ikke kun Eurovision-vindersangen som en sang om en historisk begivenhed, men også som en kommentar til den nuværende situation.

Sangens omkvæd, der bliver sunget på tatarisk, handler da også om ikke at kunne nyde og opleve sin ungdom i sit fædreland.

- Selvfølgelig handler sangen også om 2014. De sidste to år har gjort mig så trist. Forestil dig, at du er en kreativ person, en sanger, men du har ikke været hjemme i to år. Du kan se din bedstefar, som er 90 år gammel og syg, på Skype, men du kan ikke besøge ham. Hvad skal jeg gøre? Bare synge en fin sang og glemme det? Selvfølgelig kan jeg ikke det, lyder det fra årets Eurovision-vinder.