Fra Krim til Kreml: Ukraine bruger Eurovision som politisk kampplads

Ukrainske Jamala er storfavorit i Eurovision - med et nummer, der omhandler et betændt punkt i forholdet til naboen Rusland.

I sangen '1944' synger ukrainske Jamala om Ruslands deportation af Krim-tatarene under anden verdenskrig. Lørdag aften kan hun vinde Eurovision. (Foto: Andres Putting © eurovision.tv)

"When strangers are coming, they come to your house / They kill you all and say / We’re not guilty, not guilty".

Sådan lyder den dramatiske indledning til Ukraines Grand Prix-sang, ’1944’, der torsdag klarede sig sikkert videre fra anden semifinale i Eurovision Song Contest.

Og selv om sangen altså er faldet i europæernes smag – faktisk i en sådan grad, at den nu er én af de helt store forhåndsfavoritter til at vinde lørdagens finale – så har den været ude i noget af et storpolitisk stormvejr forud for konkurrencen.

En torn i øjet på Rusland

Sangens tekst, der fremføres af den 32-årige sangerinde Jamala, handler nemlig om Sovjetunionens deportation af Krim-tatarene under anden verdenskrig. Jamalas tip-oldemor – der var krim-tatar – mistede selv sin datter i forbindelse med den tragiske hændelse.

Deportationen har i øvrigt præcis samme geografiske epicenter som en dugfrisk konflikt mellem de to lande: Nemlig Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014.

Og den slags kan hurtigt blive problematisk i Melodi Grand Prix.

Konkurrencens regler dikterer nemlig, at "ingen sangtekster, taler eller gestikker, der har en politisk eller lignende karakter, er tilladte i Eurovision".

’1944’ kom da også hurtigt i søgelyset hos den europæiske tv-union, EBU, efter den vandt det ukrainske Grand Prix tilbage i februar. Her konkluderede man imidlertid, at den handlede om en historisk hændelse og ikke politik – og at den derfor fortsat kunne være med i Eurovision.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jamala under de indledende Eurovision-prøver i Globen Arena, Stockholm, hvorfra årets Eurovision-finale løber af stablen. (Foto: Andres Putting © eurovision.tv)

Korrespondent: Selvfølgelig er sangen politisk

DRs Rusland- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer, der har et indgående kendskab til de to lande, giver dog ikke meget for EBUs konklusion.

- Man skal både være døv og blind for ikke at se, at Jamalas sang har klare tråde til nutiden; selvfølgelig er den politisk. Det er en fin sang, men jeg er ret overbevist om, at den også blev valgt på grund af sin tekst, siger hun til dr.dk.

Hun kalder sangen for et ”opråb”.

- Det gælder ikke kun i forhold til Krim-tatarerne, men i forhold til Ukraine som helhed. Det er en mulighed for at få luftet nogle politiske problematikker i en samtid, hvor Rusland kontrollerer en del af ukrainsk territorium, forklarer Kimer.

- Ukraine og Rusland er både i åben og kamufleret krig. I Ukraine er man meget bange for, at Rusland også bekæmper landet indefra.

Nu går Ukraine efter russerne

Konflikten mellem de to lande bevirkede eksempelvis, at Ukraine sprang sidste års Eurovision over.

Nu er man imidlertid stærkt tilbage med ’1944’, der er pakket effektivt ind i symboltung scenegrafik og lyssætning.

Under nummeret er scenen først badet i dramatiske røde farver, og til sidst ”fødes” et kæmpemæssigt træ ud fra det sted på scenen, hvor Jamala står.

Artiklen fortsætter under videoen.

Matilde Kimer pointerer, at det er blevet vigtigt for Ukraine at positionere sig overfor Rusland – uagtet om det så er i forhold til politik eller popmusik.

- Før gik man ikke op i, om man var født på den ene eller den anden side af Sovjetunionens grænse, men det gør man nu, siger hun.

- Det er blevet en populistisk ting at gå efter russerne; det kan ikke blive ukrainsk nok.

Rygterne vil vide, at Ukraine allerede har været ude at proklamere, at man vil melde fra til næste års Eurovision, hvis en anden af konkurrencens favoritter – nemlig Rusland – skulle gå hen og vinde på lørdag.

Ukraine og de politiske undertoner

Det ”ukrainske” har ofte været i fokus, siden landet begyndte at deltage i Eurovision Song Contest tilbage i 2003.

I 2004, da sangerinden Ruslana vandt Eurovision for Ukraine, var hendes outfit inspireret af landets etniske traditioner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ruslana vandt Eurovision Song Contest for Ukraine i 2004, da landet var med i konkurrencen for bare anden gang. Hun er siden blevet politisk aktiv og har blandt andet siddet i det ukrainske parlament. (Foto: MUSTAFA OZER © Scanpix)

Året efter, da man landets hovedstad Kiev lagde hus til musikfesten, var det gruppen Greenjolly, der repræsenterede de blågule, ukrainske farver.

Det gjorde de med ’ Razom nas bahato’, der blev en slags uofficiel temasang i forbindelse med den såkaldte ”Orange Revolution”, som landet gennemgik lige inden Grand Prix-værtskabet i 2005.

Endelig vil mange Grand Prix-fans nok huske den sølvklædte drag queen, Verka Serduchka, der i 2007 hev en andenplads hjem til Ukraine med sangen ’Dancing Lasha Tumbai’.

Den havnede ikke kun i søgelyset på grund af en skræmmende mængde sølvglitrende pailletter, men også fordi en del af sangens tekst lød mistænkeligt meget som "Russia Goodbye". Anklagerne blev dog aldrig bevist.

Bedøm selv, om der er noget om snakken, i videoen herunder. Artiklen fortsætter nedenfor.

Point på tværs af grænsen?

På trods af det anstrengte forhold mellem Rusland og Ukraine, har de to lande tidligere givet hinanden høje point, når Eurovision-finalerne er løbet over skærmen. Og så sent som 2014 gav Ukraine fire point til russerne, som til gengæld sendte hele syv retur til Ukraine.

Sådan tror Matilde Kimer ikke, det kommer til at gå, når vi i morgen skal finde den 61. vinder af verdens største musikkonkurrence.

- Jeg tror ikke, Ukraine og Rusland kommer til at give hinanden point i Eurovision-finalen. Men det ville da være en vidunderlig kulturel brobygger, hvis det skulle ske, siger hun.

Facebook
Twitter