OVERBLIK 15 års Eurovision-skandaler: Når popmusik møder storpolitik

Et folkedrab, en orange revolution og et farvel til Putin. Det er ikke sjældent, at politiske budskaber finder vej til Eurovision-scenen.

Politik og popmusik er ikke en sjælden kombination i Eurovision-sammenhæng. (© Scanpix / GettyImages)

Sange med budskab om tolerance og fred er ikke et sjældent syn på Grand Prix-scenen, men også tungere budskaber har fundet vej til den over 60 år gamle musikkonkurrence.

Det selvom, at det er stik i mod konkurrencens regler at synge om politisk i et Eurovision-bidrag.

I år har Ukraine valgt at sende en sang om Krimhalvøen af sted til Stockholm, hvor årets finale løber af stablen til maj - men det er altså langt fra første gang, at politik og popmusik flyder sammen på Grand Prix-scenen.

Herunder finder du nogle af de største politiske skandaler i Eurovision Song Contest gennem de sidste 15 år.

2000: Israels festlige fredsønske

I 2000 stillede Israel op med det glade popnummer ’Sameyakh’ (’Vær glad’ red. ) sunget af gruppen PingPong.

Efter de første prøver i Stockholm, hvor årets konkurrence blev afholdt, modtog de massiv kritik efter at have viftet med små israelske og syriske flag på scenen, og råbe efter fred mellem de to nationer.

Israelsk tv tog stærk afstand fra gruppens optræden og udtalte at "gruppen ikke længere repræsenterede det israelske folk, men kun dem selv". Tv-kanalen forlangte at gruppen droppede flagene ved finalen, men da den store aften oprandt, havde PingPong stadig syriske og israelske flag med på scenen.

- Det var et politisk statement af de helt store. De lagde ingen fingre imellem, og det var en klar politisk markering, forklarer DRs Eurovision-kommentator, Ole Tøpholm.

Trods budskabet om fred, lykkedes det dog ikke gruppen at skrabe mange point sammen, og de endte på en skuffende 22. plads ud af 24 bidrag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gruppen PingPong med ét af de syriske flag, de havde med sig på Eurovision-scenen i 2000. (Foto: BEATRICE LUNDBORG)

2005: Dansk charmør støttede den Orange Revolution

I 2005 blev Eurovision afholdt i Ukraine. Konkurrencen fandt sted i kølvandet på den Orange Revolution, der havde udløst en lang række demonstrationer i protest mod det ukrainske præsidentvalg året før.

Rapgruppen GreenJolly vandt den ukrainske finale med sangen ’Razom Nas Bahato’ ('Sammen er vi stærkere' red.), der var kommet med i konkurrencen på et wildcard, efter at sangen havde høstet stor popularitet blandt støtter til den Orange Revolution.

Teksten indhold var dog for politisk for EBU (Organisatioen bag Eurovision Song Contest red.), der bad gruppen lave drastiske ændringer i sangens indhold, før de fik lov til at stille op i konkurrencen. Gruppen adlød og diskede op med en ny - og mindre politisk - udgave af sangen, der endte på en 19. plads ud af 24 bidrag.

Det var dog ikke kun Ukraine, der ikke kunne holde sig fra, at smugle et politisk budskab med på Grand Prix-scenen i Kiev.

- DR valgte, at Jakob Sveistrup skulle have orange sneakers på på scenen, for at vise deres støtte til ukrainerne. Det var første gang, at Danmark rigtig gik ind og blandede sig i den slags, fortæller Ole Tøpholm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der lå en helt særlig symbolik i Jakob Sveistrups orange sneakers ved Grand Prixet i 2005. (Foto: NILS MEILVANG)

2007: Ukrainsk dragqueen vinker farvel til Rusland

I 2007 var Ukraine igen ude med den politiske rive. Med den ekstravagante dragqueen Verka Serduchka bag mikrofonen sendte de nummeret 'Dancing Lasha Tumbai' mod Eurovision-finalen.

Nummeret, der både indeholdte ukrainsk, engelsk, og tysk tekst, tiltrak sig dog megen opmærksomhed særlig pga. én linje i sangen. Mange kritikere mente nemlig, at ordene 'Lasha Tumbai', der ifølge ukrainerne selv var mongolsk for 'flødeskum', lød mistænkeligt meget som ordene 'Russia Goodbye' ('Farvel, Rusland red.').

Artiklen fortsætter under videoen.

- Her har vi igen fat i et ordspil. Ukraine bevægede sig her lige til kanten, fortæller Ole Tøpholm om det ukrainske bidrag.

I sidste ende fik sangens tvetydige tekst dog ingen konsekvenser for Ukraine, der landede på en andenplads ved finalen.

2009: Georgien fik nok af Putin

I sommeren 2008 brød der krig ud mellem Rusland og nabolandet Georgien. Selve krigen varede seks dage, men Georgien var stadig vrede på russerne, da årets Eurovision i 2009 skulle afholdes i Moskva.

Derfor valgte Georgien at sende diskogruppen Stephane & 3G med sangen ’We Don’t Wanna Put In’ af sted mod konkurrencen i Rusland. Georgierne nåede dog aldrig til Moskva, da EBU hurtigt opsnappede, at sangens kække titel lød mistænkeligt meget som ’We Don’t Want Putin’ (’Vil vil ikke have Putin’ red.).

- Man skal jo ikke være den største tekstanalytiker for at regne ud, at sangen handler om Putin, fortællers DRs Grand Prix-kommentator, Ole Tøpholm.

I sidste ende bad EBU georgierne ændre teksten eller finde en helt anden sang, men det afviste georgisk tv, og valgte i stedet at trække sig fra konkurrencen og blive hjemme.

Artiklen fortsætter under videoen.

Georgien fik ikke lov til at sende nummeret 'We Don't Wanna Put In' til Eurovision-finalen. (Foto: Str © Scanpix)

2015: Sang om folkedrab fik massive klager fra Aserbajdsjan

Også sidste år viste verdenspolitikken sit ansigt på Grand Prix-scenen. I anledningen af 100 året for det armenske folkedrab, der fandt sted i det Osmanniske Rige i 1915, sendte armensk tv gruppen Genealogy. med nummeret ’Don’t Deny’ ('Benægt ikke' red.) af sted mod Eurovision.

Men der gik ikke længe før, at nabolandet og ærkefjenden Aserbajdsjan klagede over det armenske bidrag. Landet har nemlig tætte bånd til Tyrkiet, som nægter at anerkende begivenhederne i 1915 som et ’folkedrab’.

I sidste ende beordrede EBU armensk tv til at ændre titlen på sangen, der istedet fik titlen ’Face the Shadows’ ('Vend dig mod skyggerne' red.).