Pigtråd og flygtninge: De politiske spændinger ulmer i Eurovision

Bag den glittede overflade lurer en politisk dagsorden, når de svenske Eurovision-værter sætter fokus på "at samle" Europa. Det mener forsker.

Blandt meget andet viser den officielle velkomstvideo til Eurovision flygtninge, og byder de homoseksuelle velkommen til Stockholm. Se videoen her på siden. Måns Zelmerlöw og Petra Mede er værter for de tre Eurovision-shows 10., 12. og 14. maj.

’Come Together’ er ikke kun en tilforladelig Beatles-sang. Det er også det officielle slogan for Eurovision Song Contest 2016, der løber af stablen i Sveriges hovedstad, Stockholm, i næste uge.

Sloganet er blevet fulgt op med en velkomstvideo på blandt andet sociale medier. Her bliver der ikke kun sagt velkommen til de i alt 42 deltagende lande, men også til blandt andet homoseksuelle og flygtninge, billedliggjort med et barn og en voksen, der kommer gående på togskinnerne.

Videoen, som du kan se nedenfor, er bare ét af flere udtryk til dette års Eurovision, der nemt kan forstås som et politisk budskab. Sangkonkurrencen gør ellers en dyd ud af, at det handler om musik - ikke om politik, der af samme grund officielt er bandlyst fra scenen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Mere ideologi end politik

Lisanne Wilken, der er forsker i Europa-studier ved Aarhus Universitet, har beskæftiget sig indgående med Eurovision. Hun undrer sig over, hvordan svenskerne "kan tillade sig at have så skarp en dagsorden" som værter for en konkurrence, der i sit regelsæt er stramt proklameret som værende upolitisk.

- Den måde, de (de svenske værter, red.) viser det her på, gør dog, at det bliver mere ideologisk,frem for politisk´, siger Lisanne Wilken.

- Det går hen og bliver humanitært, og handler om ansvar og medmenneskelighed, siger hun, og understreger, at det for værterne handler om at bevare en helt særlig balancegang i måden, hvorpå man italesætter de emner, man tager op.

"Vildere" end sidst Sverige var værter

Wilken undrer sig over, hvorfor Eurovisionens moderorganisation, den europæiske tv-union EBU, har tilladt det svenske flygtningefokus.

- EBU har ret tydeligt set igennem fingre med, hvem der bliver generet med det her. Det gjorde de også, da Sverige tilbage i 2013 satte stort fokus på kønspolitikken med et åbenlyst politisk Grand Prix, siger Lisanne Wilken med henvisning til den tydelige dagsorden om homoseksuelle til Eurovision 2013.

- Det undrer mig dog, at man i Sverige i år har været ude at markere sig så konkret, fortæller Wilken.

Ukraine synger om deportation

Det er imidlertid ikke kun arrangørerne af Eurovision, der berører de politiske spændinger i Europa. Mange af deltagerlandenes bidrag har allerede før Grand Prix’et givet anledning til politiske diskussioner.

For eksempel handler Ukraines sang ’1944’ om Krim-tatarernes deportation til Centralasien i 1944; et ømt historisk punkt, der den dag i dag stadig skaber splid i forholdet mellem Ukraine og Rusland.

Sangen blev dog frikendt for at være politisk af EBU, og er altså fortsat med i konkurrencen.

Pigtrådshegn for Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovinas bidrag ’Ljubav Je’, der betyder ’Kærlighed er’, har også vist sig at gemme på en symbolik, der nemt kan tolkes politisk. For nylig offentliggjorde de et billede af et pigtrådshegn, som de skal have med sig på scenen i Stockholm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et smugkig på det massive pigtrådshegn, Bosnien-Hercegovina vil tage med sig på Eurovision-scenen.

Pigtrådshegn rummer måske ikke noget budskab i sig selv. Men med de aktuelle spændinger og debatter om flygtningesituationen i Europa, vil mange seere sandsynligvis læse en symbolik ind i de bosniske rekvisitter.

Eurovision er til for at samle Europa

Går man tilbage til Eurovisionens begyndelse i 1956, blev konkurrencen skabt som et fredsprojekt med det formål at samle et krigshærget og splittet Vesteuropa.

Idealet om et samlet Europa skulle netop styrkes igennem sangkonkurrencen Eurovision; ligesom det ses ved store sportsbegivenheder, fortæller Lisanne Wilken.

- Eurovision sætter det politiske på spidsen på en anden måde, som andre store begivenheder ikke gør. Det handlede om at samle Europa – men hvad menes der reelt med det?, spørger Wilken retorisk og uddyber:

- Forsamlingen af alle nationerne betyder reelt, at en række splittelser, forskellige idéer og stridigheder landene imellem bliver synlige. På den måde kan Eurovisionen aldrig blive helt fri for politiske perspektiver, selvom grundlaget for konkurrencens fundament er det.

Svenskerne har fat i kernen

Selv om de svenske værter altså ser ud til at balancere på den politiske knivsæg i årets konkurrence, så har de dog fat i den lange ende, mener Wilken.

- Svenskerne har været ude at sige, at hvis vi reelt skal "komme sammen", så er flygtningekrisen noget, vi bliver nødt til at tale om.

- På den måde holder de stadig fast i konkurrencens kerne.

Eurovision 2016 finder sted 10., 12. og 14. maj, og sendes direkte på DR1. Danmark er med i anden semifinale, torsdag 12. maj.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk