Rekordmange vil være med i Melodi Grand Prix

Hele 692 sange. Så mange bidrag havde DR modtaget, da der mandag middag var afleveringsfrist til næste års danske Melodi Grand Prix.

Sidste gang kom der 678 sange til Grand Prix'et. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)

Hele 692 sange. Så mange bidrag havde DR modtaget, da der mandag middag var afleveringsfrist til næste års danske Melodi Grand Prix. Og dermed topper man akkurat de 684 indsendte sange fra 2009, der hidtil har været rekorden i konkurrencens nyere historie.- Det er skønt at der fortsat er stor interesse for Melodi Grand Prix i Danmark. Det lover virkelig godt for et dansk comeback i Malmø, og opskriften er en popsang med et stærkt omkvæd, en fed hookline og et forrygende show, siger DRs Grand Prix-kommentator, Ole Tøpholm, til dr.dk/grandprix.Danmarks Soluna Samay endte på en 23. plads ved dette års internationale Grand Prix, og den placering vil mange sangskrivere gerne være med til at rette op på, når Europas største tv-show afholdes i Sverige til maj.En hemmelig jury af fagfolk vil nu lytte alle bidragene igennem og vælge de stærkeste ud. Samtidig vil DR invitere tre eller fire kunstnere med på et wildcard, så der i alt kommer ti sange med. Datoen og værtsbyen for Dansk Melodi Grand Prix 2013 forventer DR snart at kunne afsløre.Brinck vil bløde og svede for Danmark igenMange sangskrivere var selv mødt op i DR Byen mandag for personligt aflevere de anonymiserede kuverter med deres bud på en Grand Prix-vinder. Blandt dem var Niels Brinck, der i 2009 tog sejren med 'Believe Again'.- Jeg er skide stolt af min sejr dengang, og nu er jeg klar til at bløde, svede og give den gas igen, siger han.Han beskriver sit nye nummer som en singer-songwriter-sang, som udvikler sig undervejs - og som både er smuk og lettilgængelig.- Vi skal over og vinde i Malmø, og jeg tror, Europa er ved at være modne til noget, som er meget ægte, mener Niels Brinck."Ikke endnu et Grand Prix-nummer"Et nyt navn i Grand Prix er duoen Muri & Mario, som har hittet hele sommeren med nummeret 'Hun tog min guitar', der er set mere end to millioner gange på YouTube.- Jeg elsker Melodi Grand Prix! Jeg har fulgt med, siden jeg var helt lille, og nu tænkte jeg, at tiden var inde. Jeg havde tre-fire sange liggende, som ikke lyder som Melodi Grand Prix, Jeg ved godt, det lyder lidt paradoksalt. Men jeg vil hellere sende dem ind end noget, hvor folk tænker: "Endnu et Grand Prix-track.", forklarer Muri.Liza Petersen er en af Danmarks største Grand Prix-fans, og nu har hun taget springet til og selv skrevet tre bud på sange til den konkurrence, som hun elsker så højt.- DR leder efter det fængende omkvæd, og det har jeg satset på, for det vigtigste er, at sangen hænger fast.. Jeg synes, jeg har fundet en opskrift på en Grand Prix-vinder, og så det bare at håbe, at juryen, der udvælger numrene, er enige, siger Liza Petersen.Så mange sange har DR fået til Melodi Grand Prix2013: 692 sange2012: 678 sange2011: 663 sange2010: 562 sange2009: 684 sange2008: 443 sange2007: 475 sange2006: 336 sange2005: 263 sange2004: 315 sange2002: 662 sange

  • Et par hundrede har sendt sange ind med posten. Men mange vil gerne aflevere deres sange personligt i DR Byen. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Der er kaffe og småkager til de flittige sangskrivere. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Sidste gang kom der 678 sange til Grand Prix'et. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Alle bidragene er anonymiseret, så juryen ikke kender ophavsmændene, når de skal udvælge numrene. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Både danske og udenlandske sangskrivere må bidrage. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Den ene halvdel af duoen Muri & Mario, kendt fra hittet 'Hun tog min guitar', afleverede hele tre sange. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Liza Petersen og Frank Holm er ikke bare superfans af Melodi Grand Prix. De har også afleveret sange til showet. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Niels Brinck vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2009 med 'Believe Again'... (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • ... nu vil han være med igen! (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
  • Nu skal den hemmelige jury i gang med at lytte til alle sangene. (Foto: Søren Bygbjerg © DR)
1 / 10
Facebook
Twitter