Sang 03: Aya

Sangskriverteamet bag den europæiske Grand Prix-vinder fra 2010 går efter guldet igen.

Sangskriverteamet bag den europæiske Grand Prix-vinder fra 2010 går efter guldet igen."Godt gået!" Sådan tænkte Aya, da hun så tyske Lena vinde det europæiske Melodi Grand Prix, med 'Satellite' skrevet af amerikanske Julie Frost og danske John Gordon, som er en gammel bekendt. Nu skal hun selv synge en sang af selv samme sangskriverpar.

- Da jeg blev præsenteret for 'Best Thing I Got', var jeg solgt på stedet. Jeg glæder mig rigtig meget til at fremføre nummeret ved Melodi Grand Prix, siger Yanne Friis, der stiller op som Aya.

Odense-pigen har sunget hele livet, og dannede sit første band - en countrygruppe, der især spillede numre af Patsy Cline - da hun gik på sangakademiet i hjembyen.

I 2004 sang hun Danmarks OL-sang 'Going For Gold' i duet med James Sampson, og samme år mødte hun Søren Rasted i London og blev vokalist på hans projekt Lazy Boy. Her sang hun bl.a. på hittet 'Underwear Goes Inside The Pants', som bl.a. blev nr. 5 på den australske hitliste og som hun optrådte med til Zulu Awards.

- Jeg lever og ånder for musik, og håber at min deltagelse i Melodi Grand Prix vil have en positiv indvirkning på min solokarriere, siger Aya, der for tiden arbejder på at lave sit debutalbum færdigt.

Danske John Gordon har skrevet 'Best Thing I Got' sammen med amerikanske Julie Frost. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

OM SANGSKRIVERNE

Danske John Gordon og amerikanske Julie Frost kender om nogen til sejrens sødme. De var nemlig sangskriverteamet bag vinderen af Eurovision Song Contest 2010. Med nummeret 'Satelite' fremført af Lene Meyer-Landrut tog de først guld ved det tyske Melodi Grand Prix og blev siden stemt til tops ved den internationale finale, der blev afholdt i Oslo - en oplevelse, som John Gordon beskriver som lettere surrealistisk.

John Gordon og Julie Frost mødtes for første gang for fem år siden, hvor John blev inviteret til at bidrage i sangskrivningen til et af Julies egne projekter. Og siden har de to arbejdet fast sammen. Ud over at skrive Grand Prix-sange har teamet også leveret sange til blandt andre den tyske popstjerne Lena. Julie Frost har desuden skrevet til store navne som Beyoncé, Black Eyed Peas og Ed Sheeran.

BLÅ BOG: AYA Hvordan er det gået til, at du skal være med i Dansk Melodi Grand Prix?

- John ringede mig op. Vi skrev nogle sange sammen for en del år tilbage, så han kender mig derfra.

Hvad håber du, at du kan få ud af at være med Dansk Melodi Grand Prix?

- At få lov til at optræde for publikum i Gigantium og alle seerne derude, er en kæmpe oplevelse i sig selv.

Beskriv din sang 'Best Thing I Got' med nogle stikord! - Det er en finurlig popsang med den gode melodi i centrum. Den er lidt gakket, ligesom mig.

Hvad skal seerne forvente af dit show til Grand Prix-finalen i Aalborg?- Detaljer må I desværre vente med, men det bliver tre farverige minutter.

Hvordan kan I være med til at forny Dansk Melodi Grand Prix?

- Jeg synes, vi bidrager med en moderne lyd. Da jeg hørte 'Best Thing I Got', var det første jeg hæftede mig ved, at det ligeså vel kunne være et radiohit. Melodi Grand Prix er nok i højere grad blevet en refleksion af tidens lydbillede.

Hvordan vil I appellere til resten af Europa, hvis I vinder i Aalborg?

- Et godt popnummer holder på tværs af landegrænser. Og så har John og Julie allerede vist, at de kan skrive sange, der appellerer til hele Europa, da de skrev 'Satellite' til Lena.

Hvad er det første øjeblik, som du kan huske fra Melodi Grand Prix?- Jeg har set Grand Prix lige fra barnsben og kan huske folk som Lonnie Devantier, Tommy Seebach og brødrene Olsen. Men det første øjeblik jeg husker, må være Kirsten, der skubbede Søren i vandet.

Hvad er din yndlingssang fra Dansk Melodi Grand Prix?

- 'Fra Mols til Skagen' med Aud Wilken er et herligt atypisk nummer. Det skilte sig virkelig ud.

Hvordan fandt du ud af, du gerne ville være sanger? - Min bror er nok den, der lagde grundstenene til min kærlighed for musik. Han spillede klaver og sang, og jeg skrålede glædeligt med. Da jeg tog min første sangtime blev jeg fyldt med en euforisk følelse, der gjorde mig bevidst om, at musikken var og er den eneste vej for mig.

Hvad er det største øjeblik, du har oplevet som sanger indtil nu? - Det må være en koncert med et tidligere band på en mindre festival på Fyn. Folk gik simpelthen amok, og vi blev kaldt ind 4-5 gange for at give ekstranumre. Der var en helt speciel kontakt mellem os og publikum.

Hvis du vinder i Aalborg, hvem er så den første, du ringer til?- Det må være min mor, hvis hun altså ikke er med i salen i Gigantium.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a4896187a21a38d59c70http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328e4686187a21d78e65745

Facebook
Twitter