Sang 08: Karen Viuff

Sangskriverne bag 'Universe' opdagede det 17-årige sangtalent Karen Viuff på YouTube, og nu skal hun for første gang stå på den store scene.

Sangskriverne bag 'Universe' opdagede det 17-årige sangtalent Karen Viuff på YouTube, og nu skal hun for første gang stå på den store scene.

Det var på YouTube, at sangskriverne bag 'Universe' fik øjnene op for Karen Viuff oghendes duo Karen & Oliver. Og nu skal det kun 17-årige sangtalent for første gang stå alene på den helt store scene i Dansk Melodi Grand Prix.

- Jeg er ikke vant til, der er spotlight kun på mig, og der er mange forventninger til mig både fra sangskriverne og fra mine forældre, så det er spændende, om jeg kan leve op til dem. Men jeg er villig til at tage udfordringen op og gøre mit allerbedste, siger hun.

Karen, der er vokset op på en gård nord for Aarhus og kalder sig selv en "rigtig landlig pige", har sunget, siden hun var fem-seks år. På Mellerup Efterskole dyrkede hun musikken på fuldtid og startede sin duo med vennen Oliver, som hun nu går i gymnasiet sammen med. Karen & Oliver har blandt andet spillet deres akustiske jazzpop på Vibstock Festival i Viborg, i Skanseparken i Århus festuge, Konsekvens Festival og musikcaféen Von Hatten i Randers.

- Jeg brænder rigtig meget for musikken, så Melodi Grand Prix er en stor mulighed for at blive hørt og prøve noget nyt. Og så synes jeg, at Grand Prix er helt vildt stort. Jeg har fulgt med, siden jeg var helt lille, og siddet og set det sammen med mine forældre, siger Karen Viuff.

Simon Borch, Lise Cabble og Boe Larsen (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

OM SANGSKRIVERNE

Lise Cabble har leveret intet mindre end 11 sange til Dansk Melodi Grand Prix og været med i ni år. I 1995 skrev hun og Mette Mathiesen vindersangen 'Fra Mols til Skagen', som fik en flot femteplads ved Eurovision Song Contest. Det samme gjorde hendes seneste bidrag 'New Tomorrow', som hun skrev sammen med Jakob Glæsner sidste år og som A Friend in London fremførte. Lise gjorde sig første gang sig bemærket på den danske musikscene i bandet Miss B. Haven. Ud over de mange Grand Prix-numre har hun leveret et væld af sange til danske kunstnere. Senest har hun skrevet til Sanne Salomonsens nye album og arbejdet sammen med A Friend in London i forbindelse med sangskrivningen til deres nye plade.

Boe Larsen

er uddannet pianist ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og arbejder som producer og sangskriver i sit lydstudie MillFactory i København. Han har produceret og mixet for blandt andre Hanne Boel, Søren Sko, Søs Fenger og Winnie Who og skrevet sange til blandt andre Sanne Salomonsen og Celina Ree. Boe Larsen medvirkede i Dansk Melodi Grand Prix 2007, hvor han sammen med Mads Haugaard havde skrevet sangen 'Fly', der blev sunget af Annika Askman.

Simon Borch

er et hidtil ubeskrevet blad i Grand Prix-sammenhæng. Til gengæld har han leveret sange til blandt andre Martin fra X Factor, Infernal, Sko&Torp og A Friend in London. Desuden arbejder Simon Borch som filmklipper og har blandt andet stået for klipningen af Søren Faulis DR2-serie 'Deroute'.

BLÅ BOG: KAREN VIUFF

Hvordan er det gået til, at du skal være med i Dansk Melodi Grand Prix?- Jeg var til gensynsweekend på min gamle efterskole, hvor jeg spillede med mit band Karen & Oliver. Her så en fyr, der hedder Oscar, os - og hans stedfar er produceren Boe Larsen, som har været med til at skrive 'Universe'. Han tjekkede os ud på YouTube, og en lørdag aften, mens jeg sad så Bingo Banko med min familie skrev han til mig på Facebook. Og nu har jeg indspillet sangen - og skal være med i Melodi Grand Prix!

Hvad håber du, at du kan få ud af at være med Dansk Melodi Grand Prix?- Oplevelsen i sig selv! Jeg har sunget, siden jeg var fem-seks år gammel, og jeg brænder rigtig meget for musikken, så det en stor mulighed for at blive hørt og prøve noget nyt. Og så synes jeg at Grand Prix er helt vildt stort. Jeg har fulgt med, siden jeg var helt lille, og siddet og set det sammen med mine forældre.Beskriv din sang 'Universe' med nogle stikord!- 'Universe' er en rigtig ørehænger. Jeg har taget teksten rigtig meget til mig. Den handler om kærlighed og om at være ung og have hele verden for sig.

Hvad skal seerne forvente af dit show til Grand Prix-finalen i Aalborg?- Det bliver meget nede på jorden, men samtidig et fedt show og med lidt gang i. Der skal ikke være så glitter, glimmer og strutkjoler, for jeg er jo kun 17 år og, og vil bare hellere være mig selv. Mit outfit og sceneshow skal passe til, hvem jeg er som person, og til sangens budskab.

Hvordan kan I være med til at forny Dansk Melodi Grand Prix?- 'Universe' er ikke nogen typisk Grand Prix-sang. Den er helt unik og bryder med det mønster, der tidligere har været i Melodi Grand Prix. Den er med til at vise, at det er en sangkonkurrence for seriøse sange.

Hvordan vil I appellere til resten af Europa, hvis I vinder i Aalborg?- For mig at se, er 'Universe' helt klart en vindersang. Alle vil kunne relatere til og tænke over teksten, for sangens "universe" er jo ikke kun Danmark, det kan være hele Europa eller verden. Så jeg tror, der vil blive taget rigtig godt imod den til Eurovision Song Contest, hvis vi får chancen.

Hvad er det første øjeblik, som du kan huske fra Melodi Grand Prix?- Det er Brødrene Olsen - dem var jeg helt vild med! Det var min første oplevelse med Melodi Grand Prix. Jeg syntes, det var lidt ærgerligt, da 'Smuk som et stjerneskud' blev oversat til engelsk, selvom man nok er nødt til det i Eurovision Song Contest.

Hvad er din yndlingssang fra Dansk Melodi Grand Prix?- 'New Tomorrow' med A Friend in London, som vandt sidste år. Den skilte sig ud fra Melodi Grand Prix-genren, og jeg hørte den rigtig meget, så det er helt klart en af mine favoritsange.

Hvordan fandt du ud af, du gerne ville være sanger?- Jeg tror, det er min mors skyld og hun meldte mig til kor som barn. På et tidspunkt begyndte jeg også selv at brænde for det, og nu kan jeg ikke gå nogen steder uden at nynne en sang.

Hvad er det største øjeblik, du har oplevet som sanger indtil nu?- Det var Mellerup Efterskole, hvor jeg gik i 10. klasse. Her havde jeg rigtig meget musik og fik åbnet mine øjne for, at der også findes fedt funkmusik, jazz og heavy metal.

Hvis du vinder i Aalborg, hvem er så den første, du ringer til?

- Det er svært at sige, jeg har så mange gode venner og veninder. Men hvis jeg skulle vælge, skulle det være min bedste veninde Eva, som jeg har kendt siden jeg blev født, og som altid har været der for mig som en søster. Hun vil være den første, jeg ringer til - og tudbrøler af bare glæde!

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328138fa11f9d1b2c78c8achttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328e4696187a21d78e65752

Facebook
Twitter