Sang 10: Christian Brøns og Patrik Isaksson

WILDCARD: 10 år efter de hittede sammen synger den danske singer-songwriter igen duet med den svenske stjerne.

WILDCARD: 10 år efter de hittede sammen synger den danske singer-songwriter igen duet med den svenske stjerne.

Christian Brøns og Patrik Isaksson mødte hinanden første gang for 10 år siden, da de indspillede sangen 'Tilbage hvor vi var'. Duetten blev et stort hit herhjemme og røg øjeblikkeligt ind som 'Ugens uundgåelige' på P3. Nu er de to nordiske singer-songwritere klar til endnu et samarbejde, for DR har inviteret dem med i Melodi Grand Prix på et wildcard med kærlighedssangen 'Venter', som de både har skrevet og skal på scenen med.

Allerede som teenager ville Christian Brøns være noget ved musikken, og da han fik lært at spille guitar og startede rockbandet 'OCTAN' på Helsinge Gymnasium, begyndte tingene for alvor at rykke. Bandet gav adskillige gymnasiekoncerter i Nordsjælland og turnerede ved afterski arrangementer i Val Thorens.

I 2001 brød han for alvor igennem på den danske musikscene med debutpladen 'Du kan gøre hvad du vil', som netop rummede duetten med Patrik Isaksson. Albummet solgte mere end 100.000 eksemplarer, og Christian modtog P3 prisen for årets danske hit, samt to Danish Music Awards for 'Årets nye navn' og 'Årets bedste pop album'. Siden debuten har Christian Brøns turneret Danmark tyndt og udgivet yderligere tre albums 'Velkommen til begyndelsen' (2002), 'Turist' (2006) og senest 'Det løser sig' (2010). Og han er på vej med endnu et album, som udkommer i slutningen af januar.

Christian Brøns har skrevet 'Venter' sammen med Patrik Isaksson og Rune Braager (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

Svenske Patrik Isaksson er i Danmark især kendt for duetten 'Tilbage hvor vi var', som han indspillede med netop Christian Brøns samt hans egen hitsingle ' Aldrig mer'. Men hans musikalske karriere rækker langt ud over det. Patrik Isaksson udgav i 1999 sit debutalbum 'När verkligheten tränger sig på', og han har siden udgivet yderligere fem albums: 'Tilbaks på ruta 1' (2001), 'Vi som aldrig landät' (2004), ' Patrik Isaksson' (2006), ' En snäll mans bekännelser' (2008) og senest 'No. 6' (2011).

Patrik Isaksson er ikke helt uvant med Melodi Grand Prix. Han har nemlig to gange medvirket i den svenske udgave af konkurrencen - 'Melodifestivalen' - i 2006 med sangen 'Faller du så faller jag', der gik videre til semifinalen og endte som nummer 3 og i 2008 med 'Under mitt tunna skinn', der opnåede en femteplads.

Christian og Patrik har skrevet 'Venter' sammen med Rune Braager. Rune er en rutineret sangskriver/producer med flere hundrede sange inden for pop og rock bag sig. Senest har han arbejdet med Sanne Salomonsen omkring hendes nye album "Tiden Brænder".

BLÅ BOG: CHRISTIAN BRØNS OG PATRIK ISAKSSON

Hvordan er det gået til, at du skal være med i Dansk Melodi Grand Prix?Christian: - Grunden til jeg deltager i årets Melodi Grand Prix er, at jeg flere gange er blevet opfordret til at deltage og at jeg i år synes, vi har skrevet en sang, der har alt, hvad en vindersang skal have.Patrik: - Det føles fantastisk at få lov til at være med i Dansk Melodi Grand Prix.

Hvad håber du, at du kan få ud af at være med Dansk Melodi Grand Prix?Christian: - Jeg håber selvfølgelig først og fremmest at vi vinder, og at vi får en oplevelse ud af det! Måske kan det også være med til at skabe noget opmærksomhed på mit nye album ”Under Overfladen”, der udkommer d. 23. januar og de kommende koncerter. Patrik: - Endnu en oplevelse for livet, og at jeg får lov til at bruge tid i mit favoritland.

Beskriv din sang med nogle stikord!Christian: - 'Venter' handler om kærlighed, forståelse og indsigt.Patrik: - Kraftfuld, sensuel og sand.

Hvad skal seerne forvente af dit show til Grand Prix-finalen i Aalborg?Christian: - Seerne kan forvente sig en sikker, solid og overbevisende performance.Patrik: - Jeg vil synge mit hjerte synder og sammen. Sammen med Christian vil jeg skrive dansk Grand Prix-historie.

Hvordan kan I være med til at forny Dansk Melodi Grand Prix?Christian: - Vi kan være med til dels at holde en stolt sangskriver tradition i live, men også vise en ny måde at forny Grand Prix'et på, ved at arbejde på tværs af landegrænser og sprog ved at blande svensk og dansk.Patrik: - Med min erfaring fra det svenske Grand Prix, hvor jeg har deltaget to gange, kan jeg bidrage med nytænkning.

Hvordan vil I appellere til resten af Europa, hvis I vinder i Aalborg?Christian: - Jeg tror bestemt, vi med vores nummer 'Venter' vil kunne ramme resten af Europa, når sangen bliver sunget på engelsk. Og to mand på scenen med en guitar har før vist sig at være opskriften på en vinder...Patrik: - Vi vil vise verden hvordan skandinavisk musik skal lyde i 2012.

Hvad er det første øjeblik, som du kan huske fra Melodi Grand Prix?Christian: - Jeg tror, det første jeg kan huske fra Melodi Grand Prix, er Trine Dyrholm, der sang 'Danse i måneskin'.Patrik: - 'Waterloo' med ABBA.

Hvad er din yndlingssang fra Dansk Melodi Grand Prix?Christian: - Min yndlingssang fra det danske Melodi Grand Prix må være 'Dansevisen' med Grethe og Jørgen Inghttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a4c26187a21a38d59c82http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328e46b6187a21d78e6575b

Facebook
Twitter