Finland: Sandhja - 'Sing It Away'

Den 24-årige sangerinde Sandhja skal repræsentere de finske farver ved dette års Eurovision.

Hun vandt deres nationale finale med både toppoint fra fagjuryen og blandt folkets stemmer.

Sandhja, der både har indiske og guyanske rødder, lover et show, der kommer til at sprudle af fest og girlpower. I hjemlandet er hun et velkendt navn på singersongwriter-scenen, efter hun i 2014 udgav sin plade ‘Gold’.

Sandhja er en autodidakt musiker, der siden hun var 18 år har arbejdet professionelt med sin musik. Når hun ikke synger, arbejder hun som sygeplejerske, og har også adskillige kickboxing-tilter i lommen.

En tung byrde at løfte for Finland

Finland har igennem Eurovisions historie ikke klaret sig specielt godt. I 2006 vandt de med Lordis ‘Hard Rock Hallelujah’, men ellers fastholder de en kedelig samling af hele ni sidstepladser.

Derfor bliver det en tung byrde at løfte for den 24-årige sangerinde, når hun skal repræsentere lande med de tusinde søer, der heller ikke sidste år formåede at kvalificere sig videre fra semifinalen.

Hvorvidt Sandhjas power-sang vil klare sig videre til finalen, finder vi ud af til årets første semifinale, der løber af stablen den 10. maj.

18-årige Sandhja skal repræsentere Finland ved dette års Eurovision (Foto: Kai Kuusisto)