VIDEO DR-værter: Ja, vi vil stå på scenen til Grand Prix

De to DR-værter Ulla Essendrop og Tine Gøtzsche ville ikke være i tvivl, hvis de fik tilbuddet: Selvfølgelig vil de være værter til Eurovision Song Contest!

DRs Ulla Essendrop og Tine Gøtzsche var værter på Københavns Rådhus, da der blev trukket lod til de to semifinaler til Det Internationale Melodi Grand Prix 2014 i går, mandag.

Og de to kendte tv-ansigter var ikke blege for at indrømme, at de også gerne ville stå foran tv-kameraerne og sige "Good Evening Europe" til Eurovision Song Contest i København til maj:

- Vil du være præsident i USA? Ja, selvfølgelig vil jeg det!, siger Tine Gøtzsche, og Ulla Essendrop er helt enig

- Jeg ville også råbe et højt 'ja tak'.

DR har endnu ikke offentliggjort, hvem der rent faktisk skal være værter til Det Internationale Melodi Grand Prix, der foregår i København den 6.-10. maj.

Se mere videoen ovenfor, hvor Tine Gøtzsche fortæller om sin Grand Prix-passion, og Ulla Essendrop indrømmer sin teenage-forelskelse i en Grand Prix-stjerne.

Humøret fejler i hvert fald ikke noget hos Tine Gøtzsche, der melder sig klar til at være vært til Eurovision Song Contest 2014 - hvis hun ellers bliver spurgt ...
Facebook
Twitter