VIDEO: Emmelie i Malmø - Jeg afmærker territoriet

Danmarks nye håb, Emmelie de Forest, har været, en tur over Sundet for at se, hvor slaget skal stå til maj. Og hun er begejstret for forholdene i Malmø Arena.

Nedtællingen til det internationale Melodi Grand Prix er i fuld gang, og lørdag aften var Danmarks nye håb, Emmelie de Forest, en tur over Sundet for at se, hvor slaget skal stå til maj.

- Jeg er her for at tjekke stedet ud, for det er faktisk her, om mindre end tre måneder, at finalen og semifinalerne bliver holdt i Malmø, siger Emmelie, der var inviteret med som gæst, da svenskerne holdt delfinale i deres nationale Grand Prix.

Flasket op med svensk Grand PrixDet 19-årige stjerneskud føler sig godt hjemme i Eurovision-værtslandet, for hendes far er svensk, og hun har tilbragt en stor del af barndom i og uden for Stockholm.

- Jeg har tit set svensk Grand Prix derhjemme i Mariager eller i Sverige med mine forældre. Men ikke lige i år, for jeg har faktisk ikke noget tv, griner hun.

"Uvirkeligt"Efter at have set delfinalen, er Emmelie begejstret for forholdene i den store multiarena uden for den skånske hovedstad.

- Det ser godt ud! Fed sal! Det var meget godt at tjekke det lidt ud og lige afmærke territorium og se, hvordan det hele fungerer, forklarer hun.

- Det er lidt uvirkeligt stadigvæk. Men jo, jeg tror godt, jeg kan forestille mig, hvordan det bliver at stå deroppe, siger hun og kigger op mod scenen.

Se videoen med Emmelie her på siden og hør, hvordan det går med arbejdet med hendes kommende album, og hvem der er hendes favorit blandt de svenske deltagere.

  • Fans og jorunalister kaster sig over Emmelie. (Foto: Michael Søndergaard © DR)
  • Her bliver Emmelie interviewet af en fransk Eurovision-reporter. (Foto: Michael Søndergaard © DR)
  • Emmelie på plads i salen. (Foto: Michael Søndergaard © DR)
  • Emmelie nyder bare at skulle være publikum i aften. (Foto: Michael Søndergaard © DR)
  • Emmelies far er svensk, så hun føler sig hjemme på den anden side af Øresund. (Foto: Michael Søndergaard © DR)
  • Team Emmelie: Manager Anders Hansen, Emmelie selv, delegationsleder Molly Plank og sangskriver Jacob Glæsner, som er med til at skrive sange til Emmelies kommende album. (Foto: Michael Søndergaard © DR)
  • Her skal Emmelie stå på scenen om mindre end tre måneder. (Foto: Michael Søndergaard © DR)
1 / 7
Facebook
Twitter