VIDEO Fanformand: Buh-råb mod Rusland minder om hooliganisme

Mens alle de andre vinderlande blev mødt af jubel, blev de russiske Tolmachecy-søstre mødt af buhen fra publikum - det er ikke i orden, mener fanformand.

Der var høj stemning og masser af glædesrus, hver gang et af de 10 vinderlande blev annonceret i slutningen af første semifinale i Eurovision Song Contest i København tirsdag aftenUndtagen i ét tilfælde: Da de russiske Tolmachevy-søstre blev annonceret som et af de ti lande, der er videre til lørdagens finale. Der var godt nok nogen jubel, men det blev overdøvet af et buhende publikum i B&W Hallerne.Se klippet i videoen herover fra 48 sekunder inde!Buh-råb klæder ikke showetPå det efterfølgende pressemøde havde de to russiske tvillinge-piger ikke så meget andet at sige end, at deres optræden gik godt, og at de var glade.

de stakkels piger kan jo ikke gøre for, hvad der sker i Østukraine for tidenJohann Sørensen, fanformandMen ifølge formanden for de danske Grand Prix-fans, Johann Sørensen, var publikums opførsel alt andet end ok:- Det er åbenbart så stort et had mod Rusland i år, at mange blandt publikum buher. Det synes jeg er ærgerligt. Det klæder ikke showet, siger han til dr.dkDet hører til hos fodboldfans- Hvis man vil protestere, kunne man lade være med at klappe og være stille. Og de stakkels piger kan jo ikke gøre for, hvad der sker i Østukraine for tiden, siger Johann Sørensen og understreger, at han aldrig har oplevet noget lignende.Der er så mange ting, der er vigtigere end politik og politiske emnerMariya Yaremchuk- Det er en adfærd, som er mere udbredt blandt fodboldfanss, siger Johann Sørensen med henvisning til boldsportens hooligans.

Ukraines Eurovision-deltager, Mariya Yaremchuk, lagde i øvrigt også selv vægt på, at Eurovision er en fest, der skal forene frem for at splitte:- Jeg er stolt over at være ukrainsk og alt jeg gør her er for Ukraine. Der 36 millioner ukrainere, der har min ryg. Mit hovedbudskab er, at tiden er nu, og der er så mange ting, der er vigtigere end politik og politiske emner. Eurovision er den bedste måde at forene folk på, sagde hun på pressemødet efter første semifinale.

Facebook
Twitter