Om mindre end to uger brager Melodi Grand Prix 2015 ud gennem tv-skærmene til op imod 2 millioner tv-seere og mere end 6000 publikummer i Gigantium, Aalborg. Og de 10 artister, der skal kæmpe om sejren lørdag 7. februar, kommer til at gøre det fra en fuldstændig rund scene.
Nu giver scenograf Claus Zier et første smugkig på årets scene, og fortæller samtidig om visionerne bag:
- Du får i år den der lidt specielle oplevelse af amfiteater-looket, der bliver formidlet ved, at der er publikum hele vejen rundt (om scenen, red.) og en stor skærm oppe bagved; og det hele foregår ude midt i, fortæller scenografen, da dr.dk/grandprix sætter ham stævne i DR Byens store værksted.
Stort show – kæmpe scene
Og der er noget at se frem til for både tv-seere og publikum, lover Claus Zier:
- Det bliver et stort show med en kæmpe scene på 17 meter i diameter.
Klik på videoen øverst her på siden, og se hele reportagen fra DR Byens værksted, hvor Claus Zier afslører mange flere detaljer om årets scene.
Melodi Grand Prix 2015 løber af stablen lørdag 7. februar i Gigantium i Aalborg.