VIDEO Se døveperformer fremføre Basims kærlighedssang på tegnsprog

Lørdag aften sørgede Ramasjang for, at døve fik deres helt egen Grand Prix-fest.

basim døve sprog drdkrjpo

Selv om man er døv, var der ingen grund til at gå glip af årets Grand Prix-sange, den store fest og den gode stemning, da Danmark var vært for Eurovisionens Melodi Grand Prix.

Til lejligheden var vejrstudiet DR Byen nemlig omdannet til et Grand Prix-studie, hvor musik- og sangfesten blev fremført og tegnsprogstolket på Ramasjang.

I ugerne op til det store show havde døveperformere indøvet alle årets Grand Prix-sange, og mens showet kørte i baggrunden, lavede de deres egen kunstneriske fortolkning af de forskellige sange og stemningen i dem, ligesom de på tegnsprog fortalte, hvad sangene handlede om.

Døveperformer Camilla Abelgren stod for at fremføre Basims sang 'Cliche Love Song', så døve også var en del af festen, da det danske indslag gled over skærmen.

Se døveperformer Camilla Abelgren fremføre Basims sang 'Cliche Love Song' i videoen i toppen af artiklen.