Chaimae klar til Bootcamp: De må godt klemme mig ned i en kjole

Dansetrin, måske en make-over, og i det hele taget en masse hårdt arbejde. Bootcamp står for døren for Chaimae, men hun er klar til, at møde alle udfordringerne.

Chaimae klar til Bootcamp: - De må gerne klemme mig i en kjole! (X FACTOR 2014)

Hvis man er én af de 24 dygtige sangere, der i fredags røg videre til Bootcamp, så er der store oplevelser, men også masser af hårdt arbejde i kikkerten. Sådan er situationen for Chaimae.

Den 24-årige pige fra Albertslund leverede en fantastisk audition i København, som øjeblikkeligt imponerede alle tre dommere. 'Du er årsagen til, at det her format overhovedet eksisterer', lød de flotte ord fra Remee.

Til Superbootcamp var der så endnu mere pres på for Chaimae, for forventningerne var pludseligt blevet tårnhøje. Nerverne satte desværre ind og det mærkede dommerne med det samme. Faktisk var det Remee, der nu var mest kritisk overfor hendes optræden i fredags.

- Jeg blev meget nervøs, og det plejer jeg ikke at gøre. Jeg kunne godt høre det på min stemme, fortæller Chaimae kort efter hendes optræden i Vega i København.

Hvis det er dét der skal til

Chaimae klarede sig dog videre og nu står den så på Bootcamp, og et helt nyt lag pres for den unge sangerinde. Dommerne og deres hjælpedommere vil nu kræve endnu mere af deltagerne, der både skal 'styles' i nyt tøj, lære nye danse-'mooves', og bevise, at de som artister har flere tangenter at spille på, end dem vi set indtil videre. Og de udfordringer ligger ikke lige til højrebenet for Chaimae:

- Jeg har det bedst i jeans og t-shirt, og ikke noget der sidder for stramt. Det er ikke lige mig, at skulle klemmes ned i en kjole, men hvis det er dét, der skal til, så tror jeg da godt man kan klemme mig i en kjole, griner sangerinden.

Se hele interviewet med Chaimae øverst her på sitet, og følg med i X Factor på fredag kl. 20.00 på DR1, og se hvordan Chaimae klarer de nye udfordringer.