De skal hjælpe dommerne på bootcamp

DJ'en Kato, sangerinden Dicte og Mathias fra bandet Dúné skal hjælpe dommerne med at finde de rigtige finalister.

BACKSTAGE: Mattias fra Dune er hjælpedommer

Deltagerne i årets X Factor kan godt glæde sig til bootcamp, hvor der er hentet kræfter nye ind fra det danske musikliv.

DJ'en Kato, sangerinden Dicte og forsangeren Mathias Kolstrup fra succesbandet Dúné, skal være hjælpedommere og dermed give deres præg på Danmarks største talentshow.

Mere end en god stemme
Cutfather skal arbejde sammen med Kato, som også optrådte til X Factors Club Night sidste år. Han har store forventninger til talenterne over 25 år.

- Det vigtigst er nok bare, at vedkommende har noget personlighed og noget karisma. Nogle af dem jeg har dyrket, da jeg var ung, og har set som store idoler har måske ikke været dem, der har haft de største stemmer. Men det er nok dem, der har været bedst til at entertaine, forklarer Kato.

Pernille har valgt 23-årige Mathias fra Dúné til at hjælpe med de unge talenter under 25, og han er ikke i tvivl om, hvad han skal kigge efter.

- Deres udstråling og deres psyke er sindssygt vigtigt, understreger den unge hjælpedommer, som også var inde over X Factor i 2010, da han og resten af Dúné optrådte i finalen sammen med Jesper i finalen.

En udvikling
Blachman får opbakning af sin gode veninden, sangerinden Dicte, som håber på at se en udvikling hos grupperne.

- Noget af det man ligger vægt på i sådan en proces her, det er at man kan se, at folk flytter sig, fortæller Dicte og fortsætter.

- Hvis ikke du har noget at fortælle, så bliver du uinteressant.

Se interview med hjælpedommerne her på siden. Følg dem og deltagerne i X Factor på DR1 fredag 27. januar.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327c36ca11f9d1b2c78c020http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5327c3ada11f9d1b2c78c071