Det skal de synge i semifinalen

Rapperne Kesi, Yepha og Clemens optræder sammen med semifinalisterne, der skal synge hele to sange hver i denne uge.

De fire sidste X Factor-deltagere står over for lidt af en udfordring i denne uge. De skal nemlig synge hele to numre hver, når de skal kæmpe om en plads i næste uges store finale.

For første gang i X Factors danske historie står der rap på programmet. Og det er tre hotte navne fra den danske rapscene, der skal optræde med de unge semifinalister - nemlig Kesi, Yepha og Clemens.

Kesi, Yepha og Clemens er gæsterappere

Den purunge Nørrebro-rapper Kesi, der har hittet med numrene 'Byen sover' og 'Slem dreng', skal optræde med Pernille Rosendahls to piger.

Med Line skal han rappe på Machine Gun Kellys 'Invincible', mens den sammen med Ida står på 'You Got The Love' med Florence + The Machine.

Pernilles sidste deltager, Morten Benjamin, skal optræde med Yepha, der sammen med makkeren UFO slog igennem med numre som 'Hver Dag' og 'Op Med Håret' og som solist har lagt rap til bl.a. Hampenbergs 'Det stikker helt af'. Sammen med Morten Benjamin skal han levere en ny udgave af James Blakes 'Limit To Your Love'.

MC Clemens er sidste gæstestjerne, og sammen med rockdrengen Sveinur leverer han 'Hurricane' af 30 Seconds To Mars feat. Kanye West.

X Factor goes unplugged

Ud over rap skal deltagerne også begå sig i en helt anderledes genre - nemlig unplugged, hvor det akustiske og melodiske udtryk er i centrum.

Line leverer en akustisk udgave af den canadiske teenage-fænomen Avril Lavignes 'I'm With You'. Ida synger den amerikansk-koreanske singer-songwriter Priscilla Ahns 'Dream'. Og Morten Benjamin ligesom på bootcamp får lov at synge Thomas Dybdahl - denne gang nummeret 'Cecilia'.

Endelig slutter Sveinur showet med at synge 'Little Lion Man' af det engelske indieband Mumford & Sons.

Når semifinalen er slut, vil der kun være tre deltagere tilbage. Vinderen af X Factor 2012 vil blive fundet blandt disse tre ved det store finaleshow i Jyske Bank BOXEN næste fredag 23. marts.

Facebook
Twitter