Det skal de synge: X Factor går Seebach-amok

'Den jeg er', 'Glad igen' og 'En skygge af mig selv'. Finalisterne synger Rasmus Seebach - og stjernen selv gæsteoptræder sammen med Lionel Richie.

Der er Rasmus Seebach-tema i denne uges X Factor, hvor aftenens hovedperson også selv skal optræde i selskab med legendariske Lionel Richie. De nu fem finalister skal derfor fortolke Seebach-sange i X Factors femte liveshow.

Den 31-årige Rasmus Seebach solodebuterede i 2009 med singlen 'Engel' og har siden da haft succes herhjemme og i udlandet med stribevis af hits. Og hans interesse for musik ligger til familien. Han er nemlig søn af folkekære sanger Tommy Seebach, som døde i 2003, og står bag klassikere som 'Krøller eller ej' og 'Disco Tango'.

Pernille er foranPernille har stadig alle sine unge finalister tilbage i konkurrencen, efter sidste liveshow, hvor Morten Benjamin var i farezonen, men blev skånet af Blachman, der til gengæld ofrede sin egen gruppe Tandberg & Østenby. Morten Benjamin skal fredag synge Seebach-nummeret 'En skygge af dig selv'.Ida, der ikke har været på scenen med decideret popmusik som Seebachs, skal prøve kræfter med skal nummeret 'Nangijala' mens feltets yngste deltager Line mere er i sit rette element, når hun fredag synger 'Den jeg er'.

Ét skud i bøssenFærøske Sveinur er Cutfathers sidste finalist, og heller ikke han er just vant til at synge lette popballader i Rasmus Seebach-stil. I sidste uge var det lige før DR Byens tag lettede, da Sveinur rockede X Factor med sit Mash Up, men i denne uge er han kommet alvorligt på prøve, når han skal levere sin version af Seebachs 'Glad igen' i fredagens liveshow.

EkstranummerAftenens hovedperson Rasmus Seebach og hans nye sangven Lionel Richie skal også optræde i fredagens X Factor med nummeret 'Say You, Say Me', som de for nyligt har indspillet en version af sammen.

Nummeret er oprindeligt indspillet af Lionel Richie i 1985 til filmen 'White Nights', og sangen vandt både en Oscar og senere en Academy Award for den mest originale sang.

Nu er Richie tilbage med et album, hvor han synger med nogle af verdens bedst sælgende artister heriblandt danske Rasmus Seebach, hvilket hele Danmark får at se - og høre - i fredagens X Factor liveshow.

Se Rasmus Seebach, Lionel Richie og alle de andre i X Factor fredag kl. 20.00 på DR1 og dr.dk/xfactor.

Facebook
Twitter