To finalister tilbage - Sveinur er ude af X Factor

Efter aftenens første runde, er Sveinur nu ude af dette års X Factor.

Den ældste deltager i dette års X Factor-show er nu ude af konkurrencen. Seerens stemmer har talt, og flest har stemt på Line og Ida.

Sveinur optrådte først med covernummeret Hysteria af Muse. Men han gav den også gas med sangerinden Oh Land på scenen.

Nu er Ida og Line de to endelige finalister, der skal synge deres egne sange, som de selv har været med til at skrive.

Pæne ord fra dommerne

Da Sveinur havde optrådt med sit første nummer, fik han ellers pæne ord med på vejen af dommerne.

Pernille sagde tusind tak til ham.

- Du har arbejdet så hårdt, så stort tillykke med at du står her i dag, sagde Pernille til X Factors rock-deltager.

Cutfather supplerede:

- Det har været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med dig, du rocker salen for vildt - rigtig godt gået, sagde Cutfather, der har været Sveinurs mentor hele vejen igennem sæsonen.