Jesper: - Fantastisk at stå foran bigbandet

Jesper føler sig virkelig heldig, fordi han i aften skal optræde med DR Big Bandet. Og bandet elsker også at spille med de unge tv-stjerner fra X Factor, siger deres kunstneriske leder, Chris Minh Doky.

- Hvor heldige er vi X Factor-deltagere ikke lige?!

15-årige Jesper føler sig privilegeret, fordi han i aften skal optræde med DR Big Bandet, når der er James Bond-tema i X Factor.

- Det er virkelig fantastisk at stå foran det bigband. De er rigtig gode. Jeg havde regnet med, at det øve-track, vi havde fået, var sådan nogenlunde som originalen, bare instrumentalt. Men de giver så meget mere til sangen. Jeg kan ikke helt forklare det, men lyden og outputtet, de giver, er helt fantastisk, fortælelr han begejstret, da han inden showet fredag aften er gæst hos Anders Bisgaard i Fredagsbaren på P4.

Bigbandet "sindssygt glade" for X FactorDet er imidlertid ikke kun deltagerne, som er begejstrede. Bigbandets medlemmer elsker også at spille med de unge tv-stjerner, siger deres kunstneriske leder, Chris Minh Doky.

- Bigbandet er jo et velrenommeret orkester, som er respekteret i kunstkredse, men vi elsker også at lave X Factor med jer unge artister, for det inspirerer os at lave noget uden for vores vante område, fortæller han i Fredagsbaren.

- Det er enormt fedt for bigbandet også at kunne tale til et andet publikum, end vi normalt gør. Det er enormt vigtigt i vores kunstneriske udvikling at være med i ting, som er i nutiden, lige nu her. Så vi er sindssygt glade for, at deltage. Vi holder virkelig meget af det.

Hør hele interviewet med Jesper og Chris Minh Doky fra Fredagsbaren på P4 her på siden. Mød en ny X Factor-deltager i Fredagsbaren hver fredag kl. 16.10 til 18 på P4.

  • DR's Big Band er på plads i X Factor-studiet, og i fuld gang med prøverne til fredagens store Bond-show. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Bandet skal i dag indspille øve-tracks til deltagerne, så de kan øve op til fredagens show. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Det er første gang de spiller numrene, men de garvede musikere klarer det uden problemer. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Orkesteret dirigeres af Jesper Sveidahl. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • - Lidt mere punk ind i det! Pernille Rosendahl kommenterer på orkesterets (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • ...Og det prøver de så- (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Sangene optages live i studiet, så deltagerne kan øve til dem, indtil på fredag. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Big Bandet består, udover trommer, bas, guitar og klaver, hovedsaligt af forskellige horn. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Pernille har sat sig blandt musikerne, for bedre at kunne se hvad de laver. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Jesper Sveidahl kan høre hele orkesteret i sine høretelefoner. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Den verdenskendte bassist Chris Minh Doky er kunstnerisk konsulent for Big Bandet. Her kommer ham med gode råd til dirigent Jesper Sveidahl. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • Orkesteret fylder en anelse mere end The X Orchestra. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
  • En glad og tilfreds dirigent kan afslutte dagens indspilning. (Foto: Andreas Hüttel © DR)
1 / 13

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5326f056a11f9d1b2c78a3ee

Facebook
Twitter