Linda

Hun er født og opvokset i Torshavn, har allerede udgivet en CD og medvirket som korsangerinde i utallige sammenhæng. I dag bor hun i Valby med sin datter Celeste.

Hun er født og opvokset i Torshavn, har allerede udgivet en CD og medvirket som korsangerinde i utallige sammenhæng. I dag bor hun i Valby med sin datter Celeste.

Det var Lindas ni-årige datter, Celeste, der fik sin mor til at melde sig til X Factor. Sammen havde de fulgt programmerne, hvor Martin, Laura, Heidi og Basim charmerende hele Danmark, og Laura var Celestes helt store idol. Synger Laura ikke bare godt, sagde den lille pige med drømmende øjne til sin mor under et af live-programmerne. Ja... men mor synger bedre, ik også, lille skat? Svarede Linda til sin datter! Hvis du er så god mor... Hvorfor melder du dig ikke til X Factor næste gang?

Og det var dét, der skulle til for at få Linda til at stille sig op i den lange kø, da der var audition til den store sangkonkurrence i København. Kort forinden var Linda blevet skilt fra sin mand gennem syv år, og nu ville hun bevise overfor sin lille datter, at mor godt kunne stå på egne ben.

Linda kommer fra en stor familie på Færøerne! Hun har 4 ældre søskende og er en ordentlig efternøler. Som 14-årig tog den færøske teenager på efterskole i Mariager i Nordjylland. Skolens fantastiske sanglærer fik stemmen frem i Linda, og hun knyttede venskaber, som hun stadig har den dag i dag. Efter at have gennemført tiende klasse, tog Linda tilbage til Færøerne, hvor hun tog en handelsskole-uddannelse og hurtigt fik job som bestyrer af en butik. Kun 19 år gammel var hun leder for 11 medarbejdere, hun kørte gaffeltruck og havde en fest! Men sangen kaldte, og da Lindas mange venner fra efterskoletiden blev ved med at opfordre hende til at gå musikkens vej, flyttede Linda i en alder af 21 til København.

Da en af Lindas venner blev booket som vokalproducer for Blå Øjne, blev pigen fra Torshavn booket som korsangerinde, og snart tog karrieren fart. Siden har hun bl.a. arbejdet sammen med både Johnny Logan, DJ Alligator og svenske Carola. I dag har Linda firmaet Vocal Entertainment, hvorigennem hun har udgivet sin første CD, og så er hun er dirigent for hele tre gospelkor i København.

LINDAS BLÅ BOG

Beskriv din personlighed og særpræg i én sætning
Positiv og glad, nyder livet og prøver at få det bedste ud af det.

Hvad er den største udfordring, du har overvundet i dit liv

At turde tro på mig selv. Det har taget mig et par år at overvinde det! At ikke lade mindreværd og frygt forhindre mig i at gøre det, jeg drømmer om at gøre og være den, jeg virkelig er! Jeg er fantastisk.

Nævn dine tre bedste egenskaber
Imødekommende, åben og positiv.

Hvad gør dig rigtig glad?

Når min datter har det godt, er jeg rigtig glad og føler, at jeg har gjort det godt som mor! Og ellers så øver jeg mig i at nyde livet her og nu i fulde drag, for det er i virkeligheden de små ting, der gør livet fantastisk!

Hvem eller hvad inspirerer dig?
Modgang inspirerer mig. Jeg giver ikke op så let, og jeg kæmper til det sidste! Min datter inspirerer mig til at gøre mit yderste, og mine fantastiske venner, som har været der for mig igennem årene, giver mig et los bagi engang imellem!

Hvilken person beundrer du mest og hvorfor?
Den er svær. For jeg er så velsignet at have så fantastiske mennesker rundt om mig, og jeg lærer så meget af dem alle sammen, både min familie og venner! Men jeg tænker tit på sådanne store personligheder så som Nelson Mandela og Mother Theresa, hvad der har gjort dem til dem, de er, og hvordan de har haft sådan en fantastisk indflydelse på resten af verden! Jeg ønsker også med mit liv at være til inspiration og gøre en forskel i andre menneskers liv!

Hvorfor mener du, at du har X-faktoren?
X-faktor er dét, man egentlig ikke ved, hvad er! Og det er så meget mere end bare at kunne ramme nogle toner, synge den rigtige tekst og se godt ud. Jeg tror, at vi genkender x-faktoren, når den er der! Og fordi musik er så meget mere end toner, så kræver det, at sangeren virkelig skal have mere at byde på, noget der kommer inde fra! At man tør give ud af sig selv! Musikken er bare måden, du formidler et budskab, følelser og udtryk på! Jeg kommunikerer via musikken, og jeg giver mig selv 100 %, når jeg synger, og tror, at det når helt ind i folks hjerter! Selv om jeg kommer fra jantelovens land, så tør jeg efter mange år godt at sige: Ja, jeg har x-faktor.

Nævn tre favoritsange, som du kunne forestille dig selv at synge

Whitney Houston/Mariah Carey: 'When You Believe'
Alannah Myles: 'Black Velvet'
Randy Crawford: 'You Might Need Somebody'

ExternalContent