Alle gode gange ti: X Factor vender tilbage i 2017

DR kan nu afsløre, at tv-succesen får en ny sæson til næste år.

X Factor vender tilbage med en tiende sæson i 2017.

Fredag er der finale i X Factor. Og allerede nu kan DR afsløre, at tv-succesen får en sæson mere i 2017.

- Jeg er simpelthen så glad på seernes vegne. X Factor har igen i 2016 bevist, at det er et program som formår at samle befolkningen, siger underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme.

X Factor
  • X Factor sendes hver fredag kl. 20 på DR1.
  • Du kan også følge med i det helt nye program Ultra Factor, der sendes i pausen under TV Avisen, og igen efter X Factors afgørelse.
  • Hent appen DR X Factor i App Store eller Google Play og se alle optrædener, få seneste nyt om X Factor og vær med i spillet 4. dommer under tv-programmerne.
  • Følg med hver dag på Facebook-siden X Factor - DR.

Hvem der bliver dommere i næste sæson, er ikke på plads endnu. Men der er åbent for, at nye deltagere kan melde sig til nu her på dr.dk/xfactor.

Tre ud af fem ser X Factor

Den kommende sæson bliver nr. 10 i rækken, og interessen for showet er stadig kæmpestor.

I år er X Factor blevet set af 1,4 millioner seere i snit, og med en seerandel på 61 procent, hvilket vil det sige, at tre ud af fem ser X Factor, når programmet sendes på DR1. Det gør X Factor til den mest sete underholdningsserie i Danmark siden 1992, hvor man begyndte at måle seertal.

- Da vi lavede første sæson af programmet tilbage i 2008, havde jeg ikke i min vildeste fantasi turdet håbe på, at vi ville kunne annoncere en tiende sæson i 2017. Jeg er så pavestolt, siger underholdningschefen.

Tilmelding til X Factor 2017

Hvis man mener, at 2017 er året, hvor man kan vinde X Factor er første skridt på vejen en precasting, der finder sted i både Aarhus og København til efteråret.

Man kan læse mere om, hvordan man tilmelder sig på dr.dk/xfactor.

Eneste krav for at stille op er, at man er fyldt 15 år inden 1. februar 2017, og at man er dansk statsborger. Og så må man ikke i forvejen have en aftale med et pladeselskab eller lignende.

Finalen i X Factor 2016 finder sted fredag kl. 20 på DR1.

Dette års finalister er allerede klar med et godt råd til næste års deltagere.

X Factor-finalisternes råd