Blev valgt fra af Sanne i X Factor: Nu imponerer ny superduo Blachman

Blachmans sammensatte duo bestående af Sol og Christian gør stærkt indtryk allerede med deres første optræden.

- Ja! Sol og Christian, hvor er det dejligt at se jer, lyder det fra Thomas Blachman, da 15-årige Sol og 17-årige Christian træder ind af døren og gør klar til at optræde på bootcamp.

Efter 5 Chair Challenge bestemte Thomas Blachman sig nemlig for at sætte de to unge solister sammen til en duo, da Sanne Salomonsen ikke sendte dem videre i sin kategori.

- Christian og Sol er på nuværende tidspunkt mest en visuel ting for mig, forklarer den garvede X Factor-dommer og fortsætter:

- Ser man så gennemgribende godt ud sammen med et andet menneske, så må man også kunne noget sammen med det andet menneske.

Til bootcampen viser de to unge talenter, at Thomas Blachman har helt ret, da de optræder med et af Queens største hits 'I Want to Break Free'.

- Thomas må jo have set, at vi fungerer godt sammen, siger Christian, hvortil Sol med det samme svarer:

- Og det gør vi!

Se duoens optræden til bootcamp i videoen øverst.

Facebook
Twitter