Det så du ikke i tv: Lidt for kæk? Kendt youtuber irriterer X Factor-dommerne

På YouTube underholder Mike millioner. Men der skal mere end 'followers' til for at begejstre X Factor-dommerne.

- Har man ikke set ham før?

X Factor-værten Sofie Linde synes, hun kan genkende den håbefulde sanger Mike, som hun netop har sendt til en audition, der ikke var med i fredagens X Factor-udsendelse, men som du kan se eksklusivt i videoen herover.

Og Sofie Linde kan muligvis godt have set Mike fra Greve før.

Til daglig laver han nemlig musik og andet indhold på sin kanal på YouTube under navnet 'DenSygMike'.

- På YouTube har jeg kæmpe succes. Jeg vil betegne mig som en af de største. Jeg har lavet en masse videoer, hvor jeg snakker om, hvordan jeg laver damer og penge, lyder det fra 'DenSygMike'.

Lidt for kæk til Blachman

Med både hat og guldring hopper Mike lystigt ind til sin audition med selvtilliden i orden.

- Jeg har, hvad der skal til, og regner med at nå langt, kommer det selvsikkert fra ham.

Thomas Blachman er dog ikke helt overbevist af den unge fyrs kække facon og funktion som youtuber.

- Det er en utrolig industri det der. Jeg fatter ikke en skid af det. Men jeg glæder mig til den dag, I bruger det til noget fornuftigt i stedet for at æde flødeboller og reklamere for ting, man kan købe, lyder det fra dommeren, kun for at blive mødt af 'DenSygMikes' ukuelige tro på sig selv.

- Men i dag skal jeg vise, hvad jeg kan, siger Mike, inden han giver sig i kast med 'You Make Me Wanna' af det britiske 00'er-boyband Blue.

Se om ’DenSygMike’ kan overbevise dommerne om sit talent i videoen øverst.

Facebook
Twitter