Det så du ikke i tv: Ny X Factor-favorit går lige i hjertet på Sanne

Marcus og Mikkel sikrede sig begge en stol i X Factor i fredags. Se deres auditions i fuld længde, som ikke blev vist i tv, her.

Fredag indtog unge, talentfulde sangere på stribevis 5 Chair Challenge i X Factor.

To af dem, der gjorde særligt stort indtryk på dommeren Sanne Salomonsen, og som foreløbig har sunget sig videre i konkurrencen, var 18-årige Marcus og 16-årige Mikkel.

Hverken Marcus' eller Mikkels audition blev vist i fuld længde på tv, men nu kan du eksklusivt se dem her. Og det er bare med at få trykket på play!

Marcus synger sin egen sang

- God energi, jeg bliver helt frisk af at se på dig!

Sådan byder Thomas Blachman 18-årige Marcus fra Slagelse velkommen.

Men den gode stemning bliver hurtigt mere seriøs, da Marcus præsenterer den sang, han skal synge for dommerne.

- Det er en sang, jeg har skrevet til en af mine nære venner, hvis mor døde af cancer for et års tid siden, fortæller han om sangen, han selv har skrevet.

Hør Marcus' egen sang og se hele hans audition i videoen øverst.

Mikkel imponerer med R&B-basker

Det lader til at have været en lang dag i auditionstudiet, da 16-årige Mikkel fra Helsinge gør sin entre.

- Ikke så meget pis nu. Nu skal vi også videre. Nu er det dig, siger Thomas Blachman.

Uden videre tøven går Mikkel i gang med at fremføre 'Just Friends' af Musiq Soulchild - til stor glæde for dommerne.

- Sød, seriøs dreng! Du skal selvfølgelig videre herfra, lyder det fra Thomas Blachman.

Sanne Salomonsen og Remee er helt enige, og således høster Mikkel tre ja'er.

Se hele Mikkels audition i videoen herunder. Og se, om det mon lykkes de to talentfulde fyre at holde fast i deres stole og komme med på Sanne Salomonsens bootcamp i X Factor på fredag klokken 20 på DR1 og DR TV.

Facebook
Twitter